SKOLERIGSDAG 2009: I Fredericia har de vendt bøtten og involverer nu hurtigt mange flere fagpersoner i de vigtige bekymringer om et udsat barn - før der skrides til en familiesag
Af Knud Abildtrup
FREDERICIA: Med udtryk fra spilleverdenen satte en trio fra Fredericia Kommune under et debatmøde på Skolerigsdagen ord på, hvordan de har vendt udviklingen, når det gælder fælles opmærksomhed på truede børn.
Skakspillet er den gamle, langsommelige måde, hvor alle parter venter ulideligt længe, før der endelig trækkes.
Red alert beskriver den nye situation, hvor alle aktører kan trække, hvor der ikke er faste regler, men hvor der vel og mærke skal handles her og nu.
Pædagogisk udviklingskonsulent Elise Vendt havde været grundigt involveret i de seneste års omstillinger i kommunen, der gik ene gennem strukturreformen, men tog nogle gevaldige udviklingsspring neop på børneområdet.
Familiechef Kirsten Blæhr har været med hele vejen fra 2000, hvor der var stigende sagsantal, flere og flere underretninger - og to forvaltninger, der ikke arbejdede godt sammen:
- En ny udvikling betød distriktsopdeling, AKT-medarbejdere og en guide til, hvordan man handlede på bekymring. Konsulterende teams skulle rykke ud, når problemerne oppstod. Men stadig i 2006 følte lærere og pædagoger sig ofte alene, når der skulle handles.
- Og det måtte vi handle på. Nu er der på alle skoler fast tilknyttede børne-sundhedsteams, som holder møder på skolen for at tage bekymringer op - alt efter skolens ønske, f.eks. hver eller hveranden måned.
Hvor proceduren før ofte kunne være, at allerede den første bekymring via en underretning førte til en familiesag, der set fra skolen var svært at følge i familieafdelingen. Nu er det gængs, at en bekymring omkring et barn allerførst vendes i lærerteamet, evt. med en AKT-medarbejder ind over. Et såkaldt faseteam på skolen kan også tage problemet op - og hvis ellers familien samtykker, kan problemerne drøftes i børnesundhedsteamet, hvor også psykologen, sundhedsplejersken og socialrådgiveren er med.
Forundringsledelse
- Vi laver fra første færd en begivenhedsplan og beskriver tydeligt, hvem der skal gøre hvad og aftaler næste møde, så vi committer os til hurtig handling, understreger Kirsten Blæhr. Det gælder om at komme ud over uvisheden og ventetiden - som i skakspillet, hvor man følte, man havde handlet ved at skubbe sagen videre til et andet bord.
- Og ansvaret er fra starten delt med de andre, pointerer skoleleder Jan Henriksen fra Alléskolen, hvor han de seneste to et halvt år har indført ny såkaldt 'forundringsledelse'.
Ikke mindst processen omkring udsatte børn er blevet grundigt endevendt - og med sine ledelsesmetoder har han insisteret på f.eks. at spørge til 'hvad er det vi gør, der åbenbart betyder, at dem i familieafdelingen handler sådan og sådan?'
Det har handlet om at nedbryde myter, opløse uformelle magtstrukturer og også inddrage brokhovederne.
Til helvede med ildsjælene
- Til helvede med ildsjælene, for de brænder altid ud, lød det polemisk fra skolelederen, der holdt meget på at inddrage brumbasserne på bageste række iblandt lærerne: De 'sølvryggede gorillaer', der altid har noget at kritisere, de er vigtige at få draget ind fra starten. Det er vigtigt at turde lade sig forstyrre!
- Det handler om ledelse, og alt er kommunikation, slog han fast, når han beskrev forandringerne og forundringerne.
Kirsten Blæhr beskrev sin ambition her og nu som, at samtlige lærere og pædagoger i kommune skal kende til børnesundhedsteams'ene - lige til den allersenest ansatte.
Jan Andreasen, medlem af KL's børne- og ungeudvalg, ville kende til resultaterne og fik at vide, at antal anbringelserne de seneste år var holdt stabilt, og at mange tilbud derudover sættes i værk, hvor udsatte børn bliver i deres skole og andre tilbud.
Tovholder
- Hvem er tovholder, ville byrådsmedlem Bent Mikkelsen, Hjørring Kommune, vide.
- Det er klasselæreren - helt klart, sagde Jan Henriksen. Klasselæreren har ansvaret - men sammen med sit team og i flere led også sammen med de andre, der drøfter de her ting.
Kirsten Blæhr supplerede ved at sige, at tavshedpligten - hvis det var den, der spøgte - ofte er en selvskabt barriere i de svære sager. For sørger man for at få samtykke fra familien til at drøfte sagen, vil man næsten altid få et ja, for alle forældre vil deres børn det bedste.
- Det svære er langt mere at tage den første svære samtale med familien. Så er det langt lettere at sidde og snik-snakke over kaffen end at tage ud og involvere dem, der for alvor har mulighed for at handle.
- Ændringerne har været rigtig gode for lærerne, for de er nu nødt til at se sig selv som nogen, der er nødt til at se forældrene som ressourcer, slog Jan Henriksen fast. Vi skal sikre os en god kontakt også med de forældre, der ellers har valgt os fra. De er ganske enkelt vigtigt, den dag det bliver nødvendigt.
FREDERICIA: Med udtryk fra spilleverdenen satte en trio fra Fredericia Kommune under et debatmøde på Skolerigsdagen ord på, hvordan de har vendt udviklingen, når det gælder fælles opmærksomhed på truede børn.
Skakspillet er den gamle, langsommelige måde, hvor alle parter venter ulideligt længe, før der endelig trækkes.
Red alert beskriver den nye situation, hvor alle aktører kan trække, hvor der ikke er faste regler, men hvor der vel og mærke skal handles her og nu.
Pædagogisk udviklingskonsulent Elise Vendt havde været grundigt involveret i de seneste års omstillinger i kommunen, der gik ene gennem strukturreformen, men tog nogle gevaldige udviklingsspring neop på børneområdet.
Familiechef Kirsten Blæhr har været med hele vejen fra 2000, hvor der var stigende sagsantal, flere og flere underretninger - og to forvaltninger, der ikke arbejdede godt sammen:
- En ny udvikling betød distriktsopdeling, AKT-medarbejdere og en guide til, hvordan man handlede på bekymring. Konsulterende teams skulle rykke ud, når problemerne oppstod. Men stadig i 2006 følte lærere og pædagoger sig ofte alene, når der skulle handles.
- Og det måtte vi handle på. Nu er der på alle skoler fast tilknyttede børne-sundhedsteams, som holder møder på skolen for at tage bekymringer op - alt efter skolens ønske, f.eks. hver eller hveranden måned.
Hvor proceduren før ofte kunne være, at allerede den første bekymring via en underretning førte til en familiesag, der set fra skolen var svært at følge i familieafdelingen. Nu er det gængs, at en bekymring omkring et barn allerførst vendes i lærerteamet, evt. med en AKT-medarbejder ind over. Et såkaldt faseteam på skolen kan også tage problemet op - og hvis ellers familien samtykker, kan problemerne drøftes i børnesundhedsteamet, hvor også psykologen, sundhedsplejersken og socialrådgiveren er med.
Forundringsledelse
- Vi laver fra første færd en begivenhedsplan og beskriver tydeligt, hvem der skal gøre hvad og aftaler næste møde, så vi committer os til hurtig handling, understreger Kirsten Blæhr. Det gælder om at komme ud over uvisheden og ventetiden - som i skakspillet, hvor man følte, man havde handlet ved at skubbe sagen videre til et andet bord.
- Og ansvaret er fra starten delt med de andre, pointerer skoleleder Jan Henriksen fra Alléskolen, hvor han de seneste to et halvt år har indført ny såkaldt 'forundringsledelse'.
Ikke mindst processen omkring udsatte børn er blevet grundigt endevendt - og med sine ledelsesmetoder har han insisteret på f.eks. at spørge til 'hvad er det vi gør, der åbenbart betyder, at dem i familieafdelingen handler sådan og sådan?'
Det har handlet om at nedbryde myter, opløse uformelle magtstrukturer og også inddrage brokhovederne.
Til helvede med ildsjælene
- Til helvede med ildsjælene, for de brænder altid ud, lød det polemisk fra skolelederen, der holdt meget på at inddrage brumbasserne på bageste række iblandt lærerne: De 'sølvryggede gorillaer', der altid har noget at kritisere, de er vigtige at få draget ind fra starten. Det er vigtigt at turde lade sig forstyrre!
- Det handler om ledelse, og alt er kommunikation, slog han fast, når han beskrev forandringerne og forundringerne.
Kirsten Blæhr beskrev sin ambition her og nu som, at samtlige lærere og pædagoger i kommune skal kende til børnesundhedsteams'ene - lige til den allersenest ansatte.
Jan Andreasen, medlem af KL's børne- og ungeudvalg, ville kende til resultaterne og fik at vide, at antal anbringelserne de seneste år var holdt stabilt, og at mange tilbud derudover sættes i værk, hvor udsatte børn bliver i deres skole og andre tilbud.
Tovholder
- Hvem er tovholder, ville byrådsmedlem Bent Mikkelsen, Hjørring Kommune, vide.
- Det er klasselæreren - helt klart, sagde Jan Henriksen. Klasselæreren har ansvaret - men sammen med sit team og i flere led også sammen med de andre, der drøfter de her ting.
Kirsten Blæhr supplerede ved at sige, at tavshedpligten - hvis det var den, der spøgte - ofte er en selvskabt barriere i de svære sager. For sørger man for at få samtykke fra familien til at drøfte sagen, vil man næsten altid få et ja, for alle forældre vil deres børn det bedste.
- Det svære er langt mere at tage den første svære samtale med familien. Så er det langt lettere at sidde og snik-snakke over kaffen end at tage ud og involvere dem, der for alvor har mulighed for at handle.
- Ændringerne har været rigtig gode for lærerne, for de er nu nødt til at se sig selv som nogen, der er nødt til at se forældrene som ressourcer, slog Jan Henriksen fast. Vi skal sikre os en god kontakt også med de forældre, der ellers har valgt os fra. De er ganske enkelt vigtigt, den dag det bliver nødvendigt.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
