Reform har ikke gavnet udsatte børn

Af Sine Riis Lund og Kim Rosenkilde Nielsen, avisen Kommunen

Ikke godt nok. Sådan lød landspolitikernes kontante melding om indsatsen i forhold til de mest udsatte børn og unge for fire år siden. I dag må såvel politikere som øvrige observatører konstatere, at kommunerne ikke har evnet at få reformens ord gjort til virkelighed. De udsatte børn er ikke blevet mindre udsatte.

Tal fra Ankestyrelsen viser, at udviklingen har været meget konstant på de områder, hvor reformen lagde op til ændringer ved sin ikrafttrædelse i januar 2006. Det gælder blandt andet ønskerne om færre flytninger, flere anbringelser ved netværk og tidligere indgreb.

I organisationen Socialpædagogerne hæfter man sig særligt ved tidspunkterne for anbringelse.

- Kommunerne skulle ind og forebygge tidligere, men det har vi desværre ikke set noget gennemslag af. Man anbringer stadig først de fleste, når de er blevet unge, fortæller Kirsten Nissen, der er formand for Socialpædagogerne.

De billigste løsninger
Reformens helt store mantra var kontinuitet i forhold til børnene med vægt på, at der skulle ske færre flytninger. De såkaldte 'svingdørsbørn' er der imidlertid mindst lige så mange af, og de ofte problematiske uplanlagte flytninger er ikke blevet færre.

Socialordfører for SF, Özlem Sara Cekic, indrømmer, at der højst er flyttet nogle kommaer, men at reformen ikke har rykket noget ved de grundlæggende problemer. Hun kritiserer kommunerne for at tænke for meget i spareplaner.

- Kommunerne vælger hele tiden de billige løsninger. De vælger hele tiden den mindst krævende og mindst omfattende hjælp til de her børn, fordi man håber, at man så ikke skal bruge flere penge på dem, bemærker hun.

For kortsigtede
Kirsten Nissen pointerer, at der er enkelte kommuner, som har prioriteret opgaven, men at kommunerne generelt set har ladet stå til på grund af økonomiske hensyn.

- Kommunerne har ikke prioriteret det her område tilstrækkeligt. De kommer med nogle kortsigtede hovsaløsninger, der på langt sigt kan blive vældig dyre, siger hun.

I KL maner man til besindighed med effekten af reformen med henvisning til, at kommunerne allerede har rigtig meget fokus på reformens punkter.

- Det kan godt være, at man ikke kan se det i tallene endnu, men det er et spørgsmål om at give det noget tid, siger KL's Hanne Gøttrup, der er chefkonsulent inden for området børn og unge.

Folketingets politikere er dog ved at være godt trætte af de manglende effekter af loven.

- De intentioner og tanker, der lå bag, mener jeg var helt rigtige. Så er det bare nogle gange, at man må konstatere, at det ikke var godt nok, og der skal noget mere tydelighed til, forklarer socialordfører for Konservative, Vivi Kier.

Derfor forbereder politikerne nu Barnets Reform.