Reform af udligningen kan blive rand-områdernes helt store chance. De kan skabe vækst ved at lokke med lave skatter og billige huse
3. MAR 2006 17.49
FOLKETINGET: Endelig kom den reform af udligningssystemet, som kommunerne har ventet på i årevis. Det skete en dag allersidst i februar efter en afslutning med flere ugers træden vande, mens den konservative folketingsgruppe baksede med sit borgmesterbagland.
Forligsparterne selv havde svært ved at få armene ned over resultatet. Ved allerførste øjekast så forliget også rigtig godt ud ? i hvert fald for landets stagnerende udkantskommuner. Lidt over en milliard fra de rige i øst til de fattigere i vest.
Godt nok er en milliard kroner i det store billede kun en kvart procent af kommunernes samlede årlige forbrug på 400 milliarder kroner. Men alligevel; det er penge, der batter i de enkelte kommunekasser - både for dem der skal betale - hovedstadskommunerne med velhavende borgerne og/eller erhvervsliv i vækst - og for dem der har udsigt til gevinst.
Men hos de glade blev stemningen hurtigt afløst af undren og skuffelse over, at pengene slet ikke skal bruges til at udjævne det kommunale serviceniveau i Danmark - her og nu.
Pengestrømmene, der omfordeles med reformen, skal i 2007 nemlig bruges til kommunale skattelettelser, hos dem der vinder på reformen. Det bestemmer Løkke.
Om dem der taber på reformen, så vil hæve skatten, må de strengt taget selv bestemme, men mange borgmesterudtalelser i den forløbne uge tegner til skattehop i hovedstadsområdet.
Hårde og bitre ord har lydt fra en lang række dybt skuffede borgmestre på den konto. Var det ikke meningen, at reformen skulle udjævne forskellene i kommunernes serviceniveau? Skal pengene virkelig kanaliseres ud til borgernes privatøkonomi? Skal de udkantskommuner, der havde set frem til at kunne hæve serviceniveauet med uændret skatteprocent i stedet bruge de rare udligningskroner til skattelettelser? Skal penge fra hovedstadsområdet på den måde virkelig bruges til give familien Jørgensen på Mors flere penge til privatforbrug?
Ifølge beregninger fra BRF Kredit for dagbladet Børsen får en gennemsnitlig familie i Morsø Kommune op mod 8.000 kr. mere om året til privatforbrug efter at skat og bolig er betalt. For samme familie i Ballerup Kommune koster reformen 5.000 kr. om året.
Eller et andet regnestykke: I en by som Løgumkloster, der bliver en del af Ny Tønder Kommune, er borgerne er både blandt dem, der får mest ud af udligningsreformen med 7.300 kr. pr. familie, og blandt dem, der allerede har flest penge tilbage efter skat, når boligen er betalt, nemlig 317.000 kr.
I den anden ende ligger Ballerup-familierne, der både mister mest på reformen og er blandt dem, der har færrest penge tilbage, når boligen er betalt, nemlig 190.000 kr.
At reformen ville gøre stribevis af borgmestre glade, har aldrig ligget i kortene. Udligning er bare ikke et vinderprojekt; fordeling af penge gør ondt. Nogen vil synes de får for lidt, andre at de skal af med alt for meget.
Men at reformen nu via skatten nærmest tegner til at blive en reform af borgernes privatøkonomi ? det var en overraskelse, der har samlet kritikken på tværs af geografi og kommunaløkonomisk status.
Selv borgmestre med udsigt til den helt store gevinst som f.eks. i Frederikshavn, har været fremme med skarp kritik.
Kortsigtet giver kombinationen af udligning og central skattestyring da også problemer for udkantskommunerne. Her og nu har de en trist udsigt til nøjagtigt samme relativt lave serviceniveau, som de hele tiden har haft.
Men for det første strækker udligningsreformen sig over 10-12 år, før den er fuldt indfaset.
For det andet er det måske ikke kun en katastrofe, at borgerne i udkantsområderne får flere penge mellem hænderne. Det kan måske netop blive den langsigtede gevinst for udkantskommunerne: Visionære, ekspansive udkantsområder får mulighed for at udnytte, at de kan tilbyde folk en bedre privatøkonomi. Mulighederne hedder mere købekraft, mere aktivitet, mere beskæftigelse, måske øget tilflytning.
Det forudsætter selvfølgelig, at udkantskommunerne ikke straks hæver skatten igen, når kommuneskatten igen slippes fri fra 2008.
Men beholder de skatten i et lavere leje, er der måske langsigtede muligheder i, at reformkronerne ender i borgernes lommer.
Hvis udkantskommunerne ikke kan udnytte det potentiale, de på den måde får med udligningsreformen, så har de ganske rigtigt et problem.
Så er der udsigt til et fortsat skævt Danmark.
Forligsparterne selv havde svært ved at få armene ned over resultatet. Ved allerførste øjekast så forliget også rigtig godt ud ? i hvert fald for landets stagnerende udkantskommuner. Lidt over en milliard fra de rige i øst til de fattigere i vest.
Godt nok er en milliard kroner i det store billede kun en kvart procent af kommunernes samlede årlige forbrug på 400 milliarder kroner. Men alligevel; det er penge, der batter i de enkelte kommunekasser - både for dem der skal betale - hovedstadskommunerne med velhavende borgerne og/eller erhvervsliv i vækst - og for dem der har udsigt til gevinst.
Men hos de glade blev stemningen hurtigt afløst af undren og skuffelse over, at pengene slet ikke skal bruges til at udjævne det kommunale serviceniveau i Danmark - her og nu.
Pengestrømmene, der omfordeles med reformen, skal i 2007 nemlig bruges til kommunale skattelettelser, hos dem der vinder på reformen. Det bestemmer Løkke.
Om dem der taber på reformen, så vil hæve skatten, må de strengt taget selv bestemme, men mange borgmesterudtalelser i den forløbne uge tegner til skattehop i hovedstadsområdet.
Hårde og bitre ord har lydt fra en lang række dybt skuffede borgmestre på den konto. Var det ikke meningen, at reformen skulle udjævne forskellene i kommunernes serviceniveau? Skal pengene virkelig kanaliseres ud til borgernes privatøkonomi? Skal de udkantskommuner, der havde set frem til at kunne hæve serviceniveauet med uændret skatteprocent i stedet bruge de rare udligningskroner til skattelettelser? Skal penge fra hovedstadsområdet på den måde virkelig bruges til give familien Jørgensen på Mors flere penge til privatforbrug?
Ifølge beregninger fra BRF Kredit for dagbladet Børsen får en gennemsnitlig familie i Morsø Kommune op mod 8.000 kr. mere om året til privatforbrug efter at skat og bolig er betalt. For samme familie i Ballerup Kommune koster reformen 5.000 kr. om året.
Eller et andet regnestykke: I en by som Løgumkloster, der bliver en del af Ny Tønder Kommune, er borgerne er både blandt dem, der får mest ud af udligningsreformen med 7.300 kr. pr. familie, og blandt dem, der allerede har flest penge tilbage efter skat, når boligen er betalt, nemlig 317.000 kr.
I den anden ende ligger Ballerup-familierne, der både mister mest på reformen og er blandt dem, der har færrest penge tilbage, når boligen er betalt, nemlig 190.000 kr.
At reformen ville gøre stribevis af borgmestre glade, har aldrig ligget i kortene. Udligning er bare ikke et vinderprojekt; fordeling af penge gør ondt. Nogen vil synes de får for lidt, andre at de skal af med alt for meget.
Men at reformen nu via skatten nærmest tegner til at blive en reform af borgernes privatøkonomi ? det var en overraskelse, der har samlet kritikken på tværs af geografi og kommunaløkonomisk status.
Selv borgmestre med udsigt til den helt store gevinst som f.eks. i Frederikshavn, har været fremme med skarp kritik.
Kortsigtet giver kombinationen af udligning og central skattestyring da også problemer for udkantskommunerne. Her og nu har de en trist udsigt til nøjagtigt samme relativt lave serviceniveau, som de hele tiden har haft.
Men for det første strækker udligningsreformen sig over 10-12 år, før den er fuldt indfaset.
For det andet er det måske ikke kun en katastrofe, at borgerne i udkantsområderne får flere penge mellem hænderne. Det kan måske netop blive den langsigtede gevinst for udkantskommunerne: Visionære, ekspansive udkantsområder får mulighed for at udnytte, at de kan tilbyde folk en bedre privatøkonomi. Mulighederne hedder mere købekraft, mere aktivitet, mere beskæftigelse, måske øget tilflytning.
Det forudsætter selvfølgelig, at udkantskommunerne ikke straks hæver skatten igen, når kommuneskatten igen slippes fri fra 2008.
Men beholder de skatten i et lavere leje, er der måske langsigtede muligheder i, at reformkronerne ender i borgernes lommer.
Hvis udkantskommunerne ikke kan udnytte det potentiale, de på den måde får med udligningsreformen, så har de ganske rigtigt et problem.
Så er der udsigt til et fortsat skævt Danmark.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
