Regeringen siger undskyld til 22 grønlandske børn

Regeringen giver nu en officiel undskyldning til de 22 grønlandske børn, der blev sendt til Danmark i 1951. Det sker, efter at en historisk udredning om sagen er klar, oplyser Statsministeriet.

De 22 såkaldte eksperimentbørn var et led i et socialt eksperiment, hvor de skulle lægge det grønlandske af sig og blive en dansktalende elite i Grønland. Den historiske udredning om børnene blev sat i gang af den daværende V-LA-K-regering og den grønlandske regering i februar sidste år.

- Jeg har fulgt sagen i mange år, og jeg bliver stadig dybt berørt over de menneskelige tragedier, den rummer, siger statsminister Mette Frederiksen (S) i en kommentar.

- Hensynet til børnene blev sat til side. Så de mistede båndene til deres familier og slægt, deres livshistorie, til Grønland og dermed til deres eget folk, siger hun.

Første træk som statsminister

Mette Frederiksen sagde i sin tale under Folkemødet på Bornholm i juni sidste år, at det første, hun ville gøre som statsminister, var at give en undskyldning til Godhavnsdrengene og "børn, der blev udsat for at blive tvunget til at være danske".

Godhavnsdrengene, der blev udsat for en række overgreb, herunder systematiske tæsk, lussinger samt seksuelle overgreb i perioden fra 1946 til 1976 på et dansk børnehjem, fik en officiel undskyldning i august sidste år. Men undskyldningen til de grønlandske børn ville først falde, når den historiske udredning var klar.

- Vi kan ikke ændre på det, der er sket. Men vi kan tage ansvaret på os og undskylde over for dem, som vi burde have passet på, men svigtede, siger Mette Frederiksen.

Af de 22 såkaldte eksperimentbørn er seks fortsat i live. De har modtaget et personligt brev af Mette Frederiksen.

- Jeg ved godt, at et enkelt brev - og et enkelt ord - ikke kan opveje et helt livs afsavn. Og det er selvsagt dig, der afgør, om undskyldningen kan bruges i dit videre liv, skriver hun blandt andet i brevet.

- Vi har og vil altid lære af vores fælles historie, både de gode og de triste sider af historie, siger det grønlandske Landsstyre Naalakkersuisuts formand Kim Kielsen.

- Det rører mig dybt at læse om skæbnen for de 22 børn. Deres særlige opvækst fik store konsekvenser for deres forhold til familien og samfundet og ikke mindst for deres identitet som grønlændere.

- Nu her, snart 70 år senere, står vi med Selvstyre, og samarbejdet mellem Danmark og Grønland har udviklet sig meget. I dag står vi som ligeværdige parter, som i fællesskab kigger tilbage i historien og mærker og ser følgerne af datidens politiske beslutninger.

Ritzau