dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Regeringen svigter velfærds-uddannelser

- Det er en katastrofe, at væsentligt færre unge søger en videregående uddannelse. Desværre har regeringen ikke bidraget konstruktivt til at vende den udvikling
18. JUL 2008 7.51
Det siger uddannelsesordfører (S) Christine Antorini.

- I mange år steg søgningen til at blive lærer, pædagog og sygeplejerske, men nu ser vi for femte år i træk, at søgningen falder voldsomt. Når unge vælger uddannelse, vælger de også et job med udviklingsmuligheder og anerkendelse fra omverdenen. Regeringen har skåret i velfærds-uddannelserne med øget frafald, lærer fri timer og faldende undervisningskvalitet til følge, siger Christine Antorini.

- Den rigtig dårlige nyhed er, at søgningen til universiteterne nu også falder markant. Bl.a. fordi nye skrappe adgangskrav er trådt i kraft i år. Adgangskrav som mange unge ikke kendte, da de startede i gymnasiet. Vi har opfordret videnskabsminister Helge Sander til her og nu at give mulighed for dispensation til de mange kvalificerede unge, siger Christine Antorini.

- Vi opfordrer regeringen til at gøre kvalitet i alle uddannelserne til topprioritet, når vi skal genforhandle globaliseringspuljen. Det må være slut med at skære i lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne, som regeringen gjorde med årets finanslov. Indsatsen mod frafald skal øges, og de skærpede adgangskrav ændres, hvor de er for ufleksible, siger Christine Antorini.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/regeringen-svigter-velfaerds-uddannelser

GDPR