
SJÆLLAND: Med en ny lokallønsaftale indgået med Jordemoderforeningen giver Region Sjælland et lønløft til regionens jordemødre på mindst 1.000 kr. om måneden her fra juni måned, oplyser regionen.
Udover lokallønsstigningen kommer der en lønstigning, der udligner de nuværende lønforskelle mellem regionens fire fødesteder, så Sjællands Universitetshospital, Holbæk Sygehus og Nykøbing F. Sygehus i lighed med Slagelse Sygehus kan forbedre mulighederne for at rekruttere flere jordemødre.
- Vi håber naturligvis på, at disse lønstigninger får effekt, så vi igen kan få en mere stabil planlægning af fødsler på vores fødesteder til glæde for både jordemødre og de fødende kvinder, siger koncerndirektør Jesper Gyllenborg.
Regionen afventer flere resourcer på området efter regeringsforhandlinger på fødeområdet, og i dag mandag drøfter regionens forretningsudvalg yderligere tiltag.
Midlertidig flytning af fødsler
Den generelle mangel på personale betyder de kommende måneder en midlertidig omfordeling af fødslerne i regionen. En del fødsler flyttes fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde til regionens øvrige fødesteder i Slagelse, Holbæk og Nykøbing F.
- I den aktuelle situation har det været nødvendigt midlertidigt at ændre planerne for de fødende kvinder og deres familier, selvom det ikke er et optimalt scenarie for hverken de fødende eller personalet på regionens fødesteder. Det har været vigtigt for os at tage de nødvendige skridt, så fødslerne kan foregå i trygge rammer og med de rette kompetencer til stede, siger Jesper Gyllenborg.
Flere lokale initiativer
Udover de aktuelle lønstigningerne er der flere lokale initiativer på de enkelte sygehuse, der fremover skal gøre driften mere stabil.
Sjællands Universitetshospital opnormerer på både jordemoder- og speciallægebemandingen for at afspejle, at hospitalet er regionens specialiserede fødested.
Slagelse Sygehus satser på forbedrig af arbejdsmiljø og -belastning ved fx at tilbyde stresscoach og opfølgningssamtaler - og debriefing efter svære fødselsforløb.
Holbæk Sygehus har fokus på tilbagemelding fra nybagte familier via den landsdækkende Undersøgelse for Patienttilfredshed for fødende - både i forhold til de fødende og medarbejderne.
Nykøbing F. Sygehus styrker konkret fremmødet i nattevagten med fokus på arbejdsmiljøet i forlængelse af et projekt om fastholdesindsatser.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.