AALBORG: En kommunal voksenspecialskole i Aalborg har haft succes med at hjælpe udskolingselever med svær skolevægring tilbage i uddannelse. Forløbet på Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation (VUK) begyndte i 2020, da Skoleforvaltningen i kommunen bad VUK overtage et undervisningstilbud med en pige med alvorlige psykiske udfordringer og langvarigt fravær. Ifølge forstander Katja Kjær Rask fik eleven hurtigt et stabilt fremmøde. Det skriver Folkeskolen.dk.
Erfaringerne førte til oprettelsen af tilbuddet 'Sårbare Unge', hvor udskolingselever fra 8. og 9. klasse fra almenskoler undervises i et lille, struktureret miljø sammen med andre unge med lignende udfordringer. I dag er 34 elever tilknyttet tilbuddet. Over 40 elever har været igennem tilbuddet, og langt de fleste er efterfølgende startet på en ordinær ungdomsuddannelse, efterskole eller i job. Kun én elev er vendt tilbage til sin folkeskole.
- Eleverne har typisk ikke været i skole i et-to år, når de bliver indplaceret hos os. Skolen har prøvet alt, hvad den kunne med reduceret skema, undervisning så individuel som muligt og måske undervisning online, uden at det har hjulpet, siger Katja Kjær Rask om baggrunden for, at ikke flere ønsker at fortsætte i deres folkeskole.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
















