
I de sidste 33 år har Danmark haft en klart lavere vækst i sundhedsudgifterne end i alle andre vestlige lande. Mens væksten i Danmark har været 1,9 procent pr. år, har den i Sverige og Norge været henholdsvis 2,6 og 5,4 procent. Hver gang udgifterne i det danske sundhedsvæsen øges med 500 mio.kr., så tilfører andre lande en mia. kr. ekstra. Der er brug for flere penge, og for at penge og ansvar følger ad i det danske sundhedsvæsen.
Det siger formanden for Amtsrådsforeningen, Kristian Ebbensgaard (V), i sin mundtlige beretning, som han afleverer netop nu ved Amtsrådsforeningens sidste generalforsamling i Aalborg Kongres Center.
Sygehusene har forbedret deres produktivitet med godt to procent fra 2003 til 2004. Men produktivitets-forbedringer er langt fra nok til at dække efterspørgslen efter sundhed og behandling.
Det fremgår blandt andet af Velfærdskommissionen, som konstaterer at sundhedsudgifterne vil stige mere end væksten i samfundet. Det skyldes flere ældre, flere livstilssygdomme og den teknologiske udvikling.
Allerede i år viser de seneste tal, at udgifterne til sygesikringsmedicin vil blive mindst 600 millioner kroner højere end forudsat i økonomiaftalen.
- Der skal afsættes væsentligt flere midler til sundhedsvæsenet end det, som fremgår af finanslovaftalerne. Et efterspørgselsstyret system med frit valg kan ikke klares udelukkende ved en øget produktivitet. Der er brug for flere investeringer i fremtidens teknologi og i tidssvarende bygninger, siger Kristian Ebensgaard.
Han fremhæver også, at Velfærdskommissionen ikke går ind for at sundhedsområdet finansieres med et sundhedsbidrag fra staten, mens regionerne skal stå for at drive sundhedsvæsenet. Heller ikke Socialdemokratiet går ind for modellen. Partiet vil give regionerne skatteudskrivningsret, hvis det får flertal for det efter et valg.
- Det er et synspunkt, vi tidligere har givet udtryk for, og som vi fastholder. Ansvar og penge skal følges ad, siger Kristian Ebbensgaard.
For lidt penge til regional udvikling
I beretningen understreger han også, at de fem nye regioner er klar til at gå i spidsen for regional udvikling, i tæt samarbejde mellem universiteter, forskningsmiljøer og virksomheder.
- Regionerne er den aktør, der har de bedste forudsætninger for, at de nødvendige netværk bliver skabt. Vi har ikke berøringsangst over for offentligt og privat samarbejde og indgår gerne i partnerskaber med virksomheder samt forskningsmiljøer, siger Kristian Ebbensgaard.
Der er foreløbig afsat en halv milliard kroner i regionerne til den regionale udvikling. Men der skal meget mere til, hvis ambitionerne i de forskellige vækstfora og i Globaliseringsrådet skal indfris, mener Ebbensgaard, som ønsker at regionerrnes vækstfora også skal kunne anvende medler fra EUs landdistriktspulje.
- Hvis EU-midlerne skal kunne hentes hjem til Danmark, skal der være tilstrækkelige økonomiske midler til medfinansiering - også regionalt. Og når EU-midlerne skal anvendes målrettet til vækst og udvikling i alle egne af Danmark, skal vækstfora også kunne anvende landdistriktsmidler, siger Kristian Ebbensgaard.
Generalforsamlingen i Amtsrådsforeningen afbrydes i eftermiddag af den første konstituerende generalforsamling i den nye forening Danske Regioner.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.