
Mens det gennemsnitlige sygefravær på det private arbejdsmarked i 2004 var fem sygedage om året, og de statsligt ansatte i snit i 2005 var sygemeldt i 8,2 dage, lå social- og sundhedshjælpere og -assistenter i landets seks største kommuner helt oppe på 24,5 sygedage i gennemsnit hvert år.
Social- og sundhedssektoren står også for 35 procent af alle anmeldte arbejdsskader på grund af psykisk arbejdsmiljø, selv om den kun beskæftiger 18 procent af arbejdsstyrken.
Og en undersøgelse fra FOA viser, at forbundets medlemmer har en øget risiko på 55 procent for at ende på førtidspension.
Analysen fra DTU har som hovedformål at undersøge, om Arbejdstilsynet efter de nye regler, der trådte i kraft i 2005, reelt formår at opfange de arbejdsmiljøproblemer, der er på arbejdspladserne.
Det gør de ikke, og slet ikke når det drejer sig om det psykiske arbejdsmiljø.
Arbejdstilsynet gennemførte i 2005 en såkaldt screening af arbejdsmiljøet på over 4.000 institutioner inden for social- og sundhedsvæsenet, men kun fire af dem fik et påbud om at søge rådgivning vedrørende det psykiske arbejdsmiljø, og kun 47 fik et tilsvarende påbud på det ergonomiske område - det andet store arbejdsmiljøproblem i en sektor med mange tunge løft. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.