Respekt og drengezoner

Af Paul Hegedahl

Kirsten Hviid: 'No Life - Respekt og Drengezoner. Om gadelivsstil og ungdomsfællesskab blandt unge på kanten af samfundet',
Fotos: Martin Stampe;
Aalborg Universitetsforlag, Aalborg 2009.
Udgivelsen er støttet af FSE, Forskningsfonden for Samfund og Erhverv.
127 s., hft., 16,5 x 23,5 cm., litt.liste.
Kr. 160,00 inkl. moms.
ISBN 978-87-7307-961-4.

På dknyt.dk omtales fra statsministerens åbningstale også den indsats mod ungdomskriminalitet, som regeringen har planlagt at  give kommunerne penge til at bekæmpe samtidig med at oprette et centralt tilsyn, der skal følge kommunernes indsats.

Helt aktuelt udgives en gennemarbejdet ny bog, der grundigt beskriver en konkret indsats på dette område.

'Klokken er 1 om natten. Ude foran centeret ved tankstationen holder blinkende politibiler med betjente i kampuniform. Det er ikke første gang, at politiet denne sommer er rykket ud - flere gange er de blevet kaldt herud på grund af ballade - netop her. Foran butikkerne står en mængde unge indvandrerdrenge. De råber skældsord efter er politiet. En betjent i hundepatruljen råber, at de skal fjerne sig fra området. Hvis ikke, slipper han hundene løs. Men de unge adlyder ham ikke - de bliver stående...'

Sådan starter Kirsten Hviid sin bog 'No Life - Respekt og drengezoner'. Bogen skildrer dannelsen af "indvandrerbander" samt tegner et portræt af den helt synlige gadelivsstil 'No-life' blandt unge mænd med indvandrerbaggrund indenfor et nordsjællandsk boligområde, fra midten af 1990'erne og fremefter.

Bogen er skrevet på baggrund af Kirsten Hviids ph.d.-afhandling: 'No Life"- om gadelivsstil, territorialitet, og maskulinitet blandt unge mænd i et forstadskvarter', 2007, Aalborg Universitet, Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold, Akademiet for Migrationsstudier i Danmark. Den bog Bogen tager udgangspunkt i historien om Klub 1188, der blev startet op som en forsøgsklub for at dæmme op for gentagne konflikter mellem politiet og de unge på gaden og ungdomskriminaliteten. Med oprettelsen af Klub 1188, hvor en gruppe af unge fik ansvaret for det kriminalpræventive arbejde i lokalområdet, opstod to forskellige fællesskaber og identiteter;

• blandt de unge, som var indenfor i klubben
• blandt de unge, som stod udenfor

Den ene gruppe af unge inden for klubben blev brobyggere, medens den anden gruppe af unge, der stod uden for klubben, udviklede en modidentitet med udgangspunkt i hip hop subkulturen og senere gansta rappen. De unge i fællesskaberne blev henholdsvis kaldt for; 'de rolige' og 'de vilde'. Bogens kapitler tager udgangspunkt i de unges egne fortællinger om deres oplevelser fra fællesskaberne, gaden, klubben og fængslet.

Bogens baggrund
Baggrunden for tilblivelsen af 'No Life - Respekt og Drengezoner. Om gadelivsstil og ungdomsfællesskab blandt unge på kanten af samfundet', som er støttet af Forskningsrådet for Samfund og Erhverv, er at mange journalister, dels fra dagbladene og flere fagblade, dels fra andre nyhedsmedier, har rettet personlig henvendelse til forfatteren, når der har været udbrud af gadeoptøjer mellem andengenerationsindvandrere og politiet eller bandekriminalitet. Også skoleelever har ønsket vejledning til deres projektopgaver, når emnet er faldet på ungdom, vold og kriminalitet generelt - eller indvandrerunge mere specifikt.

Men sidst og ikke mindst har en uddannelsesinstitution inden for kriminalforsorgen ønsket et fagligt bidrag til uddannelsesmateriale for fængselspersonalet.

Både på baggrund af disse mange henvendelser, som Kirsten Hviid fortæller om, og når man ser den seriøsitet hele samfundet i det hele taget betragter dette problem med - og den planlagte øgede politiske indsats - er der et stort og indlysende behov for en dyberegående forståelse af problematikken om unge med anden etnisk baggrund og ungdomskriminalitet.

Bogen tager udgangspunkt i et boligområde i en nordsjællandsk kommune, hvor man siden 1970'erne har oplevet perioder med unge, der levede en gadelivsstil, ungdomsproblemer og ungdomskriminalitet. Arbejdsløsheden er højere end i andre boligområder, og det har været skueplads for ungdomskriminalitet, hærværk, graffiti, indbrud og vold blandt unge, der sammenlagt med statistiske opgørelser om en relativ højere kriminalitet blandt unge andengenerationsindvandrere har fordret et offentligt krav om mere politi og tryghed i kommunen.

Studiet af de unge er foregået på baggrund af et ophold på over et halvt år i 2002 i to lokale ungdomsklubber og deltagelse i ungdomsaktiviteterne med ca. 80 unge fra kommunen.

Men, fortæller forfatteren, det tager tid at opbygge tillid, og det har kun været muligt at nå en mindre gruppe ud af en større gruppe på ca. 80 unge. For at nå en bredere gruppe af unge er der desuden indsamlet interview blandt unge fra forskellige kommuner. Unge inden for kriminalforsorgen, der havde det til fælles, at de havde levet en gadelivsstil i perioder af deres ungdomsliv. Disse unges fortællinger indgår løbende i bogens kapitler.

Målet med bogen
Målet med denne bog at give en forståelse af, hvorfor især unge med anden etnisk baggrund lever en gadelivsstil, under hvilke betingelser den opstår, og hvilken tilhørende ungdomskultur og identitet der bliver skabt i det offentlige rum. Det er især i forhold til gadelivsstilen og gaden, at de unge handler og skaber symbolske og sociale betydninger.

Men det er også vigtigt at forstå, hvordan praktikere og professionelle SSP-repræsentanter har udøvet social kontrol over for gruppen af børn og unge med anden etnisk baggrund på gaden, samt hvilke konsekvenser der har været heraf. For vil man forstå konflikterne, må man se på alle de involverede parter inden for den pågældende kontekst, hvor samspillet finder sted, og ikke kun de unge.

Forfatteren skriver: 'Denne bog er tænkt som et bidrag til en videre debat om, hvilke tiltag der kan afhjælpe situationen, således at alle unge ikke blot for deres straf - en topprioritet på den politiske dagsorden igennem det sidste årti - for naturligvis skal de unge straffes for den kriminalitet, de begår, men også, hvordan unge med indvandrerbaggrund kan få samme behandling, fritidstilbud og hjælp og støtte som andre unge i en vanskelig teenageperiode. For den værste fornemmelse af alle er at føle sig opfattet som 'forkert' eller 'ikke god nok', at skulle forstille sig for enten at tilfredsstille forældre, danske kammerater eller lærere, at behovet for at føle sig tryg, værdsat og tillidsværdig er basale værdier i forhold til respekt.'

Læsergruppen
Bogen ifølge forlag og forfatter stilet til praktikere som repræsentanter for Skole, Socialforvaltning og Politi (SSP), der til daglig arbejder med grupper af unge med anden etnisk baggrund. Den er udformet som et debatskabende bidrag til det kriminalpræventive arbejde med børn og unge i kommunerne og til undervisningsbrug i skolerne for de højere klassers elever i den kriminalpræventive undervisning.

Hertil kan man kun sige, at det er helt oplagte læsergrupper, men der er mange flere, der bør læse og debattere dem - ikke mindst de politikere, der dels arbejder med lovgivning dels i praksis er ansvarlige på det kommunale plan.

Og den kan skabe debat, fordi den giver viden - en viden som ikke har været til stede i samme form tidligere.

Bogens indhold
Bogen tager udgangspunkt i en konkret, lokal historie fra et bogligområde. Her opstod gentagne konflikter mellem unge og politiet i det lokale center. Nyhedsmedierne skrev ofte forsidehistorier om "de unge ballademagere" og den stigende kriminalitet i kommunen. Stedet fik et dårligt rygte forbundet med ungdomskriminalitet og sociale problemer. Utrygheden voksede blandt de lokale borgere og politiet og kommunen besluttede efter er en voldsom konfrontation en nat i august, 1996, at styrke indsatsen mod 'problemgruppen'; de 18 til 24-årige unge mænd fra indvandrer- og flygtningefamilier i boligområdet.

Indsatsen var rettet mod ét af politiets satsningsområder i perioden; bekæmpelse af gadebander. Der blev oprettet en forsøgsklub for netop denne gruppe af unge. 'Klub 1188' blev drevet af de unge selv, og de skulle medvirke i den kriminalpræventive indsats mod ungdomskriminaliteten. Klubben blev en succes. De unge 1188'erne blev brobyggere og spillede en central rolle i det kriminalpræventive arbejde.

Men en ny SSP-forsøgsklub, 'Klub Westside', der var rettet mod gruppen af 'lillebrødre'; de 15 til 17årige teenagere fra boligområdets indvandrer- og flygtningefamilier, blev lukket kort tid efter er dens opstart. Bogen beskriver baggrunden for, at klubben lukkede; om gadelivsstilen, 'No life' og udviklingen af en modidentitet, byggende på 'respekt' og Gangsta rap, der bragte de unge på kant med klubberne, kommunen og politiet.

Bogens kapitler inddrager fortællinger fra de lokale aktører; SSP - netværket og pædagoger. Den går endvidere tæt på de unges egne erfaringer med at udleve en gadelivsstil og hvilke konsekvenser dette liv har haft for deres videre tilværelse.

Bogen har otte kapitler:

Forord

Kapitel 1
Marginaliseringen og bandestereotyper
En 'ghetto' bliver til
Boligsociale indsatser
Indvandrerbanderne
Den lokale gadebande
Den hårde kerne
Kommunens børn- og ungeindsats
Politiets kontrol med børn og unge på gaden

Kapitel 2
Klub 1188 og Klub Westside: To kriminalpræventive forsøgsklubber
Klub 1188
Klub Westside
Klub 1188-medlemmernes syn på samarbejdet
De udstødte unge fra Klub 1188

Kapitel 3
Gadelivsstil og gadefællesskaber
Brødrene
Nye fællesskaber på gaden
Opsigtsvækkende forbrug: Gstilen
Fart og tempo
Staffordshire Bull Terrier
Gadesproget

Kapitel 4
Gadelivsstilen 'No Life'. Taktik og modstand på gaden
'Vores center': en 'drengezone'
Lokale broderskaber forsvarer sammen deres 'drengezoner'
Gangsta-typen
Musikalsk stil: 'GangsterAli'
Gadesproget: 'Ved du, hvem du taler til?'

Kapitel 5
Nye fællesskaber inden for fængslet
Isolation: angst for rummet
Nye fællesskaber inden for fængslet: Vi finder hurtigt sammen
Identitetsbilleder: Indenfor er du udenfor
Jeg anser ikke mig selv for kriminel!

Kapitel 6
Ude af kontrol på gaden
'Ude af kontrol'

Kapitel 7
Respekt og gadebander?
Respekt
Gadebander?

Kapitel 8
Synlighed og gadebander
Klubfællesskabet kontra gadefællesskabet
'De rolige' og 'de vilde'
Den brede og langsigtede indsats

Litteraturliste

Alle stednavne eller navne i bogen er enten udeladt eller gengivet med pseudonymer, der sikrer, at
stedet og informanterne, der har fortalt om deres erfaringer fra livet på gaden, i skolen og i fængslet, optræder anonymt.

Bogens fotos er en vigtig del af forståelsen
Som en væsentlig del af temaet, efter denne anmelders mening, er bogen er illustreret med billeder fra den nyuddannede fotojournalist Martin Stampes fotoreportage: "In My Brothers Kingdom". Martin Stampe vandt årets pressefoto i 2008 med et billede fra fotoreportagen www.martinstampe.com.

Om disse fotos skriver Kirsten Hviid i sit forord: 'Billederne genskaber stemninger, den fremmede, der opsøger de unge i deres eget miljø i boligområdet, kan møde. Trøstesløsheden, der melder sig, når man står alene nede i centeret for at få kontakt uden mulighed for at komme ind i varmen, fordi der ikke findes en eneste cafe i området. Stilheden, der kun brydes af unge, der driver omkring, snart i syne, hvor de snakker og ryger, snart ude af syne, fordi de skal ned og hilse på en kammerat i naboområdet.
- - - Ensartetheden i de grå betonblokke, der virker forstemmende, men opblødes af små forhaver, hvor
beboerne har sat deres eget præg med urter og havemøbler, mosaikbilleder eller graffiti på beton eller murstensvæggene - alle disse ting er medvirkende til at give omgivelserne deres eget særpræg og særlige lokale identitet.

Stemningerne indfanges i billederne, og selvom de ikke er fra det pågældende boligområde eller af de pågældende unge, er de ikke desto mindre ganske rammende for de situationer, der opstår, når unge lever gadelivsstilen som ‘No Life'; i centeret, foran boligblokkene eller ude på gaden i bogligområdet.

Den primære årsag
'Det giver dig oplevelse, og det giver dig selvværd, og det giver dig respekt [Og] vi har ikke andet'. Sådan citeres en af unge for at sige. Forfatteren fortæller, at det er den primære årsag til, at disse unge færdes inden for gadefællesskabet og ikke blot 'det gode liv', der følger med denne livsstil. Som en af de udspurgte udtrykker det: 'at kunne føle sig 100 pct., at blive en del af gruppen og accepteret for den han var, bare han viste sig solidarisk med sine brødre.' Dette udtryk 100 pct. fortæller forfatteren gik igen hos mange andre unge, når de skulle udtrykke deres tilhørsforhold til gadefællesskabet. Og den førnævnte sagde endda, at 'han var parat til at gøre alt for sine kammerater - selv kriminalitet, endog ofre sit liv for dem. Kirsten Hviid udtrykker det således: 'Forskellen mellem et liv og et ikke-liv, No Life, er den ultimative grænse, som nogle af brødrene i gadefællesskabet var villige til at dele og stå sammen om i kampen for at få hinandens venskaber, solidaritet og respekt.'

'Den hårde kerne' - et særdeles uheldigt udtryk
I bogen diskuteres indgående og overbevisende, hvordan terminologi og betegnelser kan medvirke til at skabe lige nøjagtig den modsatte effekt af indsatsen som ønsket. Hele begrebet 'den hårde kerne', som stammer fra politiets generelle bandebegreb og har været brugt i denne sammenhæng siden midten af 1990'erne. Både denne brug og politiets rapport 'Gadebander i Danmark' fra 1998-1999 har efter flere forskeres mening medvirket til, at man skabt stereotyper - både generelt og i opfattelsen hos disse unge indvandrere.

Forfatteren argumenterer for, hvorfor sådanne holdninger og udtryk medvirker til, at den enkelte føler sig krænket og derfor søger mod disse fællesskaber, hvor man deler erfaringerne med diskrimination. Det kan - selv om det reelt aldrig har været meningen - af en række forskellige årsager føre til kriminalitet. Og hun citerer fra en svensk rapport fra 1999 'Alienation is Our Nation - Reality is My Nationality', hvordan det kan føre til modkulturer og modborgerskab!

Bogens tilgang til emnet er et forsøg, skriver forfatteren beskedent, på at nuancere de mange historier, rygter og dramatiske skræmmebilleder, hvormed unge andengenerationsindvandrere i medierne ofte portrætteres som medlemmer af indvandrergadebander, der begår kriminalitet, bærer våben og knive og sælger narko. Ved at give de unge en stemme selv har det været muligt at gå tættere på deres liv. I fortællingerne gemmer sig ofte langt mere komplekse erfaringer, nederlag i skolen og problemer i hjemmet eller med vennerne over for oplevelser af spænding, nydelse og succes ligesom hos alle andre unge i samfundet.

Bogen giver et - savnet og særdeles aktuelt, synes det - indblik i udviklingen af en gadelivsstil, ‘No Life', samt betydningerne og handlingerne på spil blandt de unge, der hænger ud på gaden. Hvorfor konflikterne opstår og eskalerer.

Læserne får også indblik i, hvordan praktikere og professionelle SSP-repræsentanter har udøvet social kontrol over for gruppen af børn og unge med anden etnisk baggrund på gaden, samt hvilke konsekvenser der har været heraf. For vil man forstå konflikterne, må man se på alle de involverede parter, der er med i samspillet finder sted, og ikke kun de unge. Og her er det ikke kun det direkte samspil. Det er også alle de tilkendegivelser og andre aktiviteter, der kommer fra andre sider i samfundet - ikke mindst politikerne og nogle gange deres embedsmænd.

Der er en dybde i materialet, som er prisværdigt - og anvendeligt. At denne bog er særdeles aktuel fremgår i høj grad af statsministerens åbningstale - om end indirekte. Samtidig med nedsættelse af den kriminelle lavalder - som en række eksperter i øvrigt er dybt uenige i - og indsats mod ungdomskriminalitet, forudser han en stadig stigende arbejdsløshed i et godt stykke tid endnu!!

Mon ikke man kan tillade sig at mene, at resultaterne i denne bog også kan inspirere til overvejelser om hjælp til - og konstruktiv indsats over for unge, der ikke har indvandrerbaggrund.

Bogens forfatter
Kirsten Hviid, (1961 -) er cand. mag i socialantropologi fra Aarhus Universitet i 1995. Hun blev ph.d. med en afhandling om gadelivsstil, territorialitet og maskulinitet blandt unge mænd med indvandrerbaggrund fra Akademiet for Migrationsstudier i Danmark, Aalborg Universitet i 2007 og nu ansat på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Kirsten Hviid har været blandt forfatterne til bogen; 'Mangfoldighed og samarbejde: etniske minoriteter i Kriminalforsorgen', redigeret af Kristian Larsen og Morten Gents, 2008.

Supplerende artikler
'Når mangfoldigheden fascinerer og forvirrer'
Anmeldelse af Betina Wolfgang Rennison: 'Kampen om integrationen - Diskurser om etnisk mangfoldighedsledelse'; Hans Reitzels Forlag, 2009.

Supplerende læsning
Kristian Larsen og Morten Gents (red.): 'Mangfoldighed og samarbejde: etniske minoriteter i Kriminalforsorgen'; Kriminalforsorgens Uddannelsescenter 2008.