RINGKØBING-SKJERN: Ringkøbing-Skjern afskaffer tast selv-robotter. Det sker, fordi borgmester Hans Østergaard (V) selv foretrækker personlig betjening, når han ringer op. Det skriver Holstebro Dagblad.
- Der er ikke noget mere irriterende end at blive sendt rundt i systemerne. Fra Herodes til Pilatus. Nogle gange ender man med slet ikke at få løst sit problem, siger borgmesteren til mediet.
I dag har kommunen hverken et hovednummer eller en central omstilling. Præcist hvordan det nye system bliver, ved Hans Østergaard endnu ikke, men planen er, at telefonen i første omgang bliver besvaret af en kommunal medarbejder.
Byrådet har sat 1,5 millioner kroner af til den menneskelige opgradering. Ændringerne kommer til at ske i løbet af 2025, hvor der er sat penge af til ændringen i det kommunale telefonsystem.
lgn
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.