AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens
Hemmet Plejehjem i Ringkøbing-Skjern er overtaget af kommunen og videresolgt til OK Fonden.
Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ringkøbing-Skjern slipper for tomgangshusleje af plejehjem

Ved at overtage et tomt plejehjem og videresælge det undgår Ringkøbing-Skjern tomgangshusleje for 1,6 mio. kr. årligt.

RINGKØBING-SKJERN: Hemmet Plejehjem i Ringkøbing-Skjern Kommune har længe stået tomt, men fordi det var drevet efter almenboligloven, hæftede Ringkøbing-Skjern Kommune for den tomgangshusleje, der følger med et tomt plejehjem - her beløb den sig til ca. 1,6 mio. kr. årligt, oplyser kommunen.

Nu har kommunen efter aftale med ejeren af plejehjemmet, det almene boligselskab Bomidtvest, overtaget plejehjemmet og derefter videresolgt det til OK Fonden. Fonden vil fremover drive stedet som et botilbud.

Det koster kommunen 11 mio. kr. at indfri de lån, den hæfter for i forbindelse med overtagelsen - penge, der er afsat i budgettet.

Trods udgifterne er overtagelsen og det videre salg fornuftigt på længere sigt, vurderer Hans Østergaard (V), der er borgmester få dage endnu.

- Jeg er glad for, efter nogle måneders forhandlinger, at vi nu er i mål med en aftale om OK Fondens køb af plejehjemmet, og jeg ser frem til at følge udviklingen af den nye institution fra sidelinjen, siger borgmesteren, der ikke genopstillede i november.

Kommunen valgte i november 2023 at lukke Hemmet Plejehjem, fordi det var svært at rekruttere medarbejdere med de rette kvalifikationer, og fordi mange ældre søger mod plejehjem i centerbyerne.

Målgruppen for det kommende bosted i det tidligere plejehjem er borgere med permanent behov for støtte - dækkende bredt fra psykiatriske lidelser til fysiske handicap. I forvejen driver OK Fonden i kommunen Vostrup Højskole, der er et tilbud for psykisk sårbare i alderen 18 til 40 år.

cwa 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ringkoebing-skjern-slipper-for-tomgangshusleje-af-plejehjem

GDPR