Det forudser Karsten Andrup, formand for Indkøbschefer i Kommuner og Amter (IKA), og logistikchef i Kolding Kommune.
- En reform vil give en enorm indkøbermagt i regionerne, som man skal passe på. Med måske kun tre eller fem indkøbere på sundhedsområdet risikerer vi en stor ensartethed i produktvalg og leverandørvalg. Så store indkøbere vil være nødt til at gå ud og handle internationalt for at ikke at danne monopoler i Danmark, siger Karsten Andrup til dk-nyt.
Indkøberne i nye store regioner vil til gengæld også blive så specialiserede, fagligt kompetente og professionelle, at de blive godt rustet til at gå ud og agere på det internationale marked, vurderer Karsten Andrup.
Strømlinede indkøb i alle kommuner
Hvis kommunerne får en størrelse på mindst 30.000 indbyggere, er det Karsten Andrups vurdering, at alle kommuner vil få en professionel indkøbspolitik, dvs. at kommunen har ansat en indkøbsansvarlig, har en indkøbsorganisation og en politisk vedtaget indkøbspolitik.
Det har kun ca. halvdelen af landets kommuner i dag, vurderer Karsten Andrup.
Hans bud er, at en kommune med 30.000 indbyggere vil have et indkøbsvolumen på mindst en halv milliard kroner.
- Og det er helt utænkeligt ikke at have en professionel person til at varetage så stort et indkøb, siger han.
Bedre priser og betingelser
Kommunerne vil få dygtigere indkøbere og alene dét vil give mulighed for besparelser og effektiviseringer i de kommuner, hvor det ikke har kørt så strømlinet før, er Karsten Andrups bud.
Desuden vil et så stort indkøbsvolumen i sig selv give bedre priser og betingelser.
Endelig vil det blive lettere at indgå samarbejder på tværs af kommunegrænser.
- Det vil blive lettere at finde professionelle samarbejdspartnere, der taler samme sprog, end i dag, hvor indkøbene i mindre kommuner måske varetages af en forvaltningschef, der ikke har indkøb som sit kerneområde, siger Karsten Andrup.
mel/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.