
FREDERICIA: Socialdemokratiet har sikret sig absolut flertal i Fredericia Kommune, hvor Jacob Bjerregaard fortsat er borgmester. Partiet får 54,4 pct. af stemmerne og 13 mandater ud af de 21 i byrådet. Næststørste parti bliver Venstre, der går tilbage fra 5 til 4 mandater.
Fredericia slutter sig dermed til en voksende gruppe af kommuner med en særdeles stærk S-borgmester i spidsen. Også Roskildes borgmester Joy Mogensen (S) har fået mere end halvdelen af byrådets mandater. Det samme har Aalborgs borgmester, Thomas Kastrup-Larsen (S) og borgmesteren i Frederikshavn, Birgit S. Hansen.
54,4 pct. af borgerne, der stemte i Fredericia, stemte på Socialdemokratiet. Det sikrede borgmester Jacob Bjerregaard fire år mere som borgmester.
- Det ser rigtigt fornuftigt ud, og jeg ser det som en tillidserklæring fra fredericianerne til den kurs, som vi har fulgt de seneste fire år. Det er jeg enormt stolt over, men det forpligter også, siger han til DR.
Venstre havde håbet, at partiet kunne vinde posten tilbage. Det mislykkedes totalt. Partiet gik voldsomt tilbage, og fik kun 18,8 pct. af stemmerne.
- Det er selvfølgelig træls, når vi går tilbage. Det går vi ikke til valg på, sagde Venstres spidskandidat, Peder Tind, da han måtte erkende, at partiet slet ikke var lykkes med at udfordre Jacob Bjerregaard.
Mandattal i rækkefølge efter de valgte partiers størrelse i det nye byråd med KV13-mandattallet i parentes:
S 13 (10), V 4 (5), SF 0 (1), DF 3 (3>4), EL 1 (1), K 0 (1>0)
Jacob Bjerregaard (S) fik 9.574 personlige stemmer, mens Venstres Peter Tind fik 1.451.
Stemmeprocenten var 70,63
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.