HOLSTEBRO: Per Albertsen har valgt at forlade den socialdemokratiske byrådsgruppe i Holstebro og er nu løsgænger, Det skriver DR. Han er femte medlem valgt for socialdemokratiet, der forlader byrådsgruppen i denne periode. De startede med 11 og er nu blot seks tilbage.
Da byrådet tidligere på ugen vedtog en aftale om skolernes økonomi, valgte han at stemme imod partilinjen - og det blev altså begyndelsen på bruddet med Socialdemokratiet.
- Jeg kan ikke se mig selv i spejlet og tænke, at jeg er på det rigtige hold. Der er sket nogle ting den seneste tid, som gør, at jeg har svært ved at være der, siger han til mediet.
Gruppeformand og S-borgmesterkandidat i Holstebro Klaus Flæng ærgrer sig over, at endnu en partifælle har meldt sin afgang. Det skriver TV Midtvest.
- Jeg havde rigtig gerne været det her foruden, siger han til kanalen.
Foruden Per Albertsen har også Henrik Mortensen, Jytte Dideriksen, Søren Frøstrup-Agger og Simon Tang forladt den socialdemokratiske byrådsgruppe. De fire tidligere partihoppere har meldt sig under fanerne hos enten Radikale Venstre eller SF.
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.