Så snart Socialdemokraterne begår en fodfejl, kan Anders Fogh og Bendt Bendtsen give hinanden en "high-five" håndklasker, smide S ud af forhandlingerne og udstille S-lederne som amatøragtige og psykisk ustabile
- Vi vil arbejde dem ud af kontorerne.
Sådan sagde Helle Thorning-Schmidt, da hun i foråret blev kåret som ny formand for Socialdemokraterne. Den sure nej-linie i strukturforhandlingerne skulle afløses af konstruktivt forligs-mageri, hvor så mange af partiets holdninger som muligt satte aftryk i forligsteksterne.
Kun en måneds tid senere var et bredt forlig om opgave- og strukturreformen opgivet. Socialdemokraterne endte med at fastholde den forhandlingslinie, som var grundlagt af kommmunalrodfører Ole Stavad. Og VK-regeringen kunne med Dansk Folkepartis stemmer i ryggen fortælle pressen og offentligheden at Socialdemokraterne ikke var til at stole på, ikke var ægte forhandlingsvillige, og i øvrigt handlede i modstrid med de socialdemokratiske borgmestre på vestegnen.
Ordene var næsten de samme, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på sit ugentlige pressemøde i dag gjorde rede for sammenbruddet i forhandlingerne om et bredt integrationsforlig. Med alvorstung mine sagde Anders Fogh, at det var "meget mystisk", at socialdemokraterne var "løbet fra en aftale", og at de socialdemokratiske borgmestre på vestegnen i øvrigt er enige med regeringen.
Samme statsminister indleder alle større forligsmanøvrer med at understrege, hvor vigtigt det er at Socialdemokraterne deltager. I forbindelse med den kommende velfærdsreform har Anders Fogh endda lovet Socialdemokraterne en form for veto-ret. Så alt tyder på at det store velfærdsforlig til foråret bliver tredie gang, at VK lokker Socialdemokraterne i den samme fælde.
Så snart partiet begår en fodfejl, kræver genforhandling, ønsker en misforståelse ryddet af vejen, eller kræver en beskeden ændring i forligsteksten, kan Anders Fogh og Bendt Bendtsen give hinanden en "high-five" håndklasker, smide S ud af forhandlingerne og sætte presseafdelingerne igang med at udstille S-lederne som amatøragtige og psykisk ustabile.
På mandagens pressemøde blev Anders Fogh spurgt, om det ikke ville være nemt for ham som erfaren Christiansborg-politiker at tage kontakt til S og få sat forhandlingerne på sporet igen.
- Når det handler om Mette Frederiksen, så rækker mine evner ikke, svarede Anders Fogh ironisk. Og dermed var syndebukken for forhandlingssammenbruddet og splittelsen i S-gruppen udstillet.
Men statsministerens svar synes letkøbt. Han kunne have trådt ind i integrations-forhandlingerne, hvis han mente noget med at ønske brede forlig i Folketinget. Ligesom han kunne have grebet ind i struktur-forhandlingerne med en direkte kontakt til Mogens Lykketoft, da det brede forlig kommunalreformen begyndte at skride for et års tid siden.
Men det gjorde han ikke, og det gør han heller ikke når velfærdsreformen skal vedtages til foråret. Regeringens strategi for overlevelse er klar. Alliancen med Dansk Folkeparti skal holdes uanset hvad, og Socialdemokraterne skal holdes nede, ude, og helst også være til grin.
Noget der bare ligner et politisk partnerskab med Socialdemokraterne vil få vælgerne til at opleve det tidligere regeringsparti som et reelt alternativ til VK.
Derfor den Christiansborg-taktiske mudderkastning i forbindelse med integrationsaftalen, og derfor dette underlige vakuum i dansk politik, hvor alle går og venter på at en af de politiske blokke krakelerer, så nye og mere handlekraftige konstellationer kan opstå.
P.S. Der er vist også noget om, at Socialdemokraterne er endt i endnu et internt slagsmål. At der er sået tvivl om, hvad partiet egentlig mener om stramningerne i kontanthjælpen i integrationsaftalen. Og om partiet springer fra en aftale, eller blot ønskede et element genforhandlet før aftalen fremlægges som lovforslag. Mette Frederiksen er p.t. udnævnt som isdronningen som trækker i trådene og får underkendt den flittige og ærlige integrationsordfører Meldgaard. Om historien er sand får vi nok aldrig at vide. Men vi elsker jo at høre den. Aviserne sælger godt når de har "Ny uro i S-ledelsen" på forsiden. Partiet slipper nok aldrig for sin mytiske status. Heller ikke i det sidste kapitel.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.