
Socialdemokratiet tager nu lige så markant afstand fra de tre embedsmands-forslag til kommende modeller for det sjællandske sygehusvæsen, som SF, Dansk Folkeparti og Freddy Blak har gjort.
Socialdemokraterne i regionsrådet vil lave deres eget sygehus-udspil. 3. marts skal partiet holde møde med sine borgmestre i regionen, og politisk ordfører Tommy Kamp lægger på forhånd klar afstand til de tre modeller fra embedsmændene.
Partiet begrunder det med, at det "at kunne få akut hjælp i sit nærområde er en forudsætning for et velfærdssamfund. Lige og reel adgang til sundhedsydelser forudsætter et særligt hensyn til geografisk tyndt befolkede områder".
Det er ifølge Tommy Kamp ensbetydende med, at Socialdemokratiet ikke vil være med til at lukke sygehusene i Faxe, Nakskov, Kalundborg og Ringsted.
- Vi er enige i, at der skal ske en samling af specialer, men hvorfor i alverden skal det kobles op på at nedlægge sygehuse ude i områderne? 90 procent af det, der skal laves, kan foregå på de sygehuse, vi har i dag. Alle skal rimeligt hurtigt kunne komme på for eksempel skadestuen, siger Tommy Kamp til Sjællandske.dk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.