
KØBENHAVN: I oktober 2020 blev Lars Weiss (S) midlertidigt overborgmester i København, da Frank Jensen (S) måtte trække sig i utide efter at have krænket flere kvinder.
Nu må han på den igen: Han bliver fungerende overborgmester, når Sophie Hæstorp Andersen (S) fratræder for at blive social- og boligminister. Og står det til partiet beholder han posten frem til kommunalvalget i november næste år, hvor Pernille Rosenkrantz-Theil (S) er udset til at være partiets nye overborgmesterkandidat.
Det oplyser partiets socialordfører og politiske ordfører i Borgerrepræsentationen, Laura Rosenvinge.
"I Sophies fravær bliver verdens bedste Lars Weiss overborgmester igen, og jeg er ved hans side, mens jeg kommer til at kæmpe for, at Pernille kan sætte sig i overborgmesterstolen efter næste kommunalvalg," skriver hun på Facebook.
Lars Weiss er 53 år og p.t. 1. næstforperson for Borgerrepræsentationen og gruppeformand for den socialdemokratiske gruppe. Han er uddannet økonom med efteruddannelse i kommunikation.
Kl. 14 tilføjet forbehold om, at det er ifølge Socialdemokratiets ordfører, at Weiss bliver overborgmester frem til KV25. Det har andre partier efterfølgende rejst tvivl om. Under alle omstændigheder er han i første omgang fungerende overborgmester.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.