
Sådan siger Socialdemokraternes integrationsordfører, Anne-Marie Meldgaard, om den integrationsaftale, som partiet fredag aften indgik med regeringen og Dansk Folkeparti.
- Det er tydeligt, at regeringen nøje har gennemlæst de mange socialdemokratiske udspil. I flere af forligets enkeltpunkter er teksten nærmest direkte kopieret fra en række socialdemokritiske integrationsforslag, siger Anne-Marie Meldgaard.
Det Radikale Venstre forlod forhandlingerne fredag aften. I protest mod mange af planens elementer, som handler om at fratage folk kontanthjælpen, hvis de for eksempel ikke deltager i sprogundervisning eller ikke tager imod uddannelsestilbud.
- Det er virkeligt ærgerligt, men integration handler om at bryde social arv - ikke om at skabe nye tabere. Vi kan ikke leve med en social profil som slæber henad jorden - uanset at vi kan støtte dele af udspillet iøvrigt, siger Det Radikale Venstres Integrationsordfører Morten Østergaard.
Kvalme
De radikale ligger dermed helt på linie med Enhedslisten.
- Aftalen er så asocial, at det giver mig kvalme. Det handler jo rent og skært om at gøre mange af de dårligst stillede familier endnu fattigere. Vel at mærke både flygtninge, indvandrere og danskere. Erfaringerne med starthjælp og nedsat kontanthjælp viser, at det ikke betyder bedre integration og flere i arbejde. Tværtimod gør det kun folk fattigere og mere isolerede i forhold til det øvrige samfund. Pisk og tvang fører ingen steder hen, siger Jørgen Arbo-Bæhr, Enhedslistens integrationsordfører.
Opgør med forsørgermentalitet
- Jeg er oprigtig glad for aftalen. Den er et afgørende opgør med tidligere tiders forsørgermentalitet, hvor flygtninge og indvandrere er blevet gjort til klienter og berøvet ethvert initiativ og troen på, at det nytter at gøre en indsats, siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V).
En ny chance til alle
Den nye plan "En ny chance til alle" betyder blandt andet, at
- Udvisningsreglerne skærpes. Indvandrere skal opfylde en såkaldt integrationskontrakt. Danskundervisning bliver obligatorisk, eller er der ingen kontanthjælp.
- Der afsættes der 580 millioner kroner til særlig indsats for langvarige kontanthjælpsmodtagere. De fleste af pengene skal gå til mere i refusion til de kommuner, som er bedst til at give omkring 50.000 kontanthjælpsmodtagere aktive tilbud. Fremover får kommunerne 65 procent af udgifterne refunderet, når de gør en aktiv indsats, og 35 procent når de ikke gør. I dag får kommunerne som hovedregel 50 procent.
- Alle unge kontanthjælpsmodtagere mellem 18 og 25 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, skal derfor fremover have pligt til at søge ind på en uddannelse. Ellers stopper kommunen med at udbetale kontanthjælp.
- Forkædetillægget forsvinder. Hvis en ægtefælle ikke har haft mindst 300 timers ordinært arbejde inden for de seneste 2 år, betragtes han eller hun som reelt hjemmegående. Så falder hjælpen til den pågældende væk, og der udbetales kun kontanthjælp til den anden ægtefælle. Forslaget berører ca. 2.500 ægtepar.
lg
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.