KØBENHAVN: Det er ikke meningen, at offentlige kunstmidler skal gå til at støtte valgkampe for kandidater og partier. Det siger Socialdemokratiets medie- og kulturordfører, Kasper Sand Kjær, efter at Radio Loud har fortalt om kandidat Stine Linnemann fra partiet Rolig Revolution i København, der har fået bevilget 50.000 kr. fra Statens Kunstfond til sin "kreative aktivisme i valgkampen".
- Det synes jeg helt ærligt lyder lidt specielt, så det er vi selvfølgelig nødt til at undersøge og høre Statens Kunstfond, hvad der ligger til grund for bevillingen, lyder det.
Sagen har også mødt kritik fra Peter Skaarup (DF), som er medlem af Folketingets Kulturudvalg. Han ønsker klare regler for, at kunststøtte ikke går til valgkamp. Stine Linnemann skriver ifølge Radio Loud i sin ansøgning, at pengene ikke er til kunst.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.