I rapporten ”11-årige børns fritid og trivsel” bliver en række forskellige fritidsaktiviteter undersøgt for deres sammenhæng med trivsel hos 11-årige børn. Der er særligt fokus på børn, der modtager sociale foranstaltninger - fx psykologhjælp, hjælp fra en familiekonsulent eller penge til en fritidsaktivitet.
Ser mere TV
Undersøgelsen viser, at børn, der modtager sociale foranstaltninger, ikke er så aktive i deres fritid som andre børn. De deltager sjældent i organiserede fritidsaktiviteter som idræt, musiktimer eller ridning. De har også et ringere uorganiseret fritidsliv – fx ser de mere fjernsyn og læser færre bøger. De har også færre tætte venskaber med andre børn og bliver oftere ofre for mobning.
Generelt trives disse sårbare børn dårligere, de har mindre livsglæde og klarer sig dårligere i skolen.
Men undersøgelsen kan ikke vise, at der er en klar positiv sammenhæng mellem fritidsaktiviteter og trivsel.
Selvom visse organiserede idrætsaktiviteter under voksnes opsyn – fx håndbold - er positivt forbundet med børns trivsel, er det er ikke muligt at konkludere, at fritidsaktiviteter virker beskyttende for udsatte børn. Samlet har familiernes sociale forhold større indflydelse på et barns trivsel end fritidsaktiviteter.
Både piger og drenge dyrker sport
Undersøgelsen viser også, at piger i Danmark dyrker lige så meget sport som drenge. Men der er også visse forskelle mellem drenge og piger, når det gælder deres fritidsliv. Piger dyrker flere kulturelle aktiviteter end drengene. Pigerne har også flere venskaber og læser flere bøger, mens drengene ser mere TV. Pigerne hjælper desuden mere til hjemme med husarbejdet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.