KØBENHAVN / ROSKILDE: Er det i orden at slække på de normale regler om plads, ventilation og adgang for handicappede, hvis resultatet er boliger, som folk på kontanthjælp eller integrationsydelse har råd til at betale?
Det spørgsmål rejser København og Roskilde kommuner nu som led i frikommuneforsøget. De to kommuner vil gerne kunne tilbyde et antal nye boliger til en månedlig husleje på 2.500-3.000 kr. inkl. forbrug, i København dog op til 3.500 kr. Men det kræver dispensationer.
Blandt andet ønsker kommunerne at få dispensation fra nogle af kravene i bygningsreglementet. Det fremgår af deres ansøgning, som ankom til Økonomi- og Indenrigsministeriet 1. december sammen med en række andre ansøgninger fra de i alt otte nye frikommunenetværk.
Dyr elevator
Bygningsreglementets høje krav til miljø, sikkerhed, lys og adgangsforhold ved nybyggeri gør det nemlig svært at holde huslejen nede. En elevator koster fx op til 200.000 kr. pr. bolig, og derfor kunne de to kommuner forestille sig at få dispensation fra kravet om elevator i nybyggeri over to etager. På samme måde rummer reglementet krav om ventilation med varmegenindvinding, 1,1 meter fri plads foran køkkenbord, toilet og håndvask, lofthøjde på 2,5 meter m.v. Altsammen krav, som kan være vanskelige at tilgodese i en lille, billig lejlighed.
De to kommuner er opmærksomme på, at der er et dilemma i at lade hensyn til fx tilgængelighed og miljø vige til fordel for hensynet til efterspørgslen efter billige boliger.
'Det er et stort dilemma for kommunerne at gå på kompromis med fx handicaptilgængelighed af nybyggeri. Kommunerne er bevidste om, at det er væsentligt at sikre, at borgere med handicap kan have adgang til almindeligt boligbyggeri, således at de ikke blot kan få en bolig, men også kan tage på besøg hos venner og familie. Kommunerne har dog samtidig et behov for at kunne tilvejebringe nye boliger til andre målgrupper med meget lav betalingsevne, fx unge hjemløse eller unge med psykisk handicap', skriver de i ansøgningen.
Derfor lægger de op til en drøftelse med ministeriet om, hvor ofte og fra hvad det vil være i orden at dispensere, så hensynene afvejes.
Højere støttebeløb
Kommunerne ønsker også at lade noget nybyggeri slippe for kravet om, at bygherren enten skal lave parkeringspladser eller indbetale til en parkeringsfond. Argumentet er, at mange af de potentielle beboere ikke har bil og derfor ikke brug for p-pladser. Endelig ønsker de at få lov at hæve den maksimale anskaffelsespris pr. kvadratmeter for de nye, billige boliger.
Kvadratmeterprisen er i forvejen højere for ungdoms- og ældreboliger end for større familieboliger, fordi udgifterne til køkken og bad udgør en større andel af prisen i små boliger. De to kommuner forestiller sig, at de planlagte billige boliger vil blive endnu mindre end normalt, hvorfor det kan være nødvendigt med en højere kvadratmeterpris for boliger på 35 kvadratmeter og derunder for at få dem bygget.
Kommunerne ønsker at indarbejde de nye, billige boliger i nogle af de boligbyggerier, som allerede er på tegnebrættet, så de når at blive til noget i forsøgsperioden 2017-2018. Man ønsker at undgå risikoen for ghetto-dannelse, hvis alle billige boliger blev bygget i samme afdeling.
I ansøgningen tages forbehold for, at forsøget endnu ikke er godkendt politisk i henholdsvis byråd og borgerrepræsentation i Roskilde og København.
Flere i netværket
Dispensationer for at bygge billigt er blot en af flere ansøgninger fra det frikommunenetværk, som handler om flere billige boliger.
København og Roskilde er ene om forsøget med billigt boligbyggeri, mens de andre kommuner i netværket - Aarhus, Randers, Høje-Taastrup og Favrskov - indgår i andre af netværkets ansøgninger om blandt andet forsøg med deleboliger, midlertidige huslejetilskud og midlertidige lejekontrakter.
I alt otte frikommunenetværk blev godkendt i oktober, og 1. december var første frist for at indsende konkrete ansøgninger om forsøg til ministeriet. De 33 indsendte forslag vil nu blive vurderet i de relevante ministerier og derefter behandlet i Folketinget eller eventuelt af ministeren, hvis han/hun har bemyndigelse til det.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
