Svensk bog gennemgår 14 cases om whistleblowing, - der er – og skal være - en del af demokratiet og som efter forfatterens mening derfor skal kunne beskyttes
Af Paul Hegedahl
Margaret von Platen:
'Sanningssägare eller karriärist - en bok om civilkurage'
Nordsteds Förlaggrupp AB, Stockholm, 2008
252 s. indb., omfattende litt.liste og noteapparat, stikordsreg.
Sv. kr. 279,00, inkl. moms.
ISBN: 978-91-1-301867-6.
Byfogeden: ’Som funktionær siger jeg. Som privatperson, - gudbevar's, det er en anden sag. Men som underordnet tjenestemand ved badet har du ikke lov til at udtale nogen overbevisning, som står i strid med dine foresattes.’
Henrik Ibsen: ’En folkefjende’, 1882: Samtale mellem byfogeden og doktor Stockmann om de urenheder, som Stockmann har fundet i byens nye kommunale bad.
Den 1. juli 2008 anmeldte vi Jeppe Villadsen: 'Det støjende samfund. På besøg i ytringsfrihedens kampzone' her på dknyt.dk. En bog, der grundigt, tværfagligt: juridisk, sociologisk, filosofisk og journalistisk, og med stor indsigt undersøger sammenhængen mellem ytringsfrihedens grænser og forandringerne i samfundets værdigrundlag.
Nu er der på svensk udkommet en bog, der gennemgår 14 cases af 'whistleblowing' i Sverige og afsluttes med forfatterens refleksioner over omkostningerne ved at træde frem og sige sandheden – og om, hvordan man kan forholde sig, hvis man vælger at gøre det.
I bogen fortælles altså om en række af disse, meget få og sjældne, mennesker, som besluttede åbent og offentligt at fortælle sandheden, trods den ofte meget høje pris, de måtte betale personligt.
Forfatteren
Margaret von Platen er journalist med erhvervsstof som område. Hun er videreuddannet fra bl.a. Columbia Business School, USA og fra Ecole Active Bilingue, Paris.
Margaret von Platen har skrevet flere andre bøger om erhvervslivet i Sverige.
Formålet med bogen
Forfatteren siger i indledningen, at hun har valgt en række eksempler på, hvor vanskeligt det er at få sandheden frem. I nogle tilfælde handler det om miljøer, hvor de, der vil fortælle om de virkelige forhold, bliver opfattet som besværlige personer. Det kan være en stor virksomhed med en autoritær chef eller en organisation, hvor ingen synes at ville tage ansvaret. Som nævnt beskrives 14 cases i bogen. Det er et bredt udvalg – fra tandimplamentater, der løsner sig, til militære katastrofer. Flere af kapitlerne handler om flere cases, bl.a. inden for luftfart og medicinalindustrien.
Hun fremsætter overvejelser om, hvorfor en gruppe vil stoppe, at sandheden kommer frem og forsøger at finde ud af, om sandhedsvidnerne har nogle fællestræk.
Alle bliver vi på tidspunkter stillet over for etiske valg, som bestemt ikke er ukomplicerede. Så gælder det om, at kunne handle på den rette måde. Målet med bogen er, at de, som står over for problemet om at ’blæse i fløjten’ eller ej, skal kunne forstå og kende til de sandsynlige følger af deres beslutning.
Hvad er en ’whistleblower’?
Begrebet ’whistleblowing’ stammer fra de engelske betjente: ’Bobbies’, som var udrustet med en fløjte, som de blæste i, når de under deres patrulje observerede, der blev begået en forbrydelse. Lyden tilkaldte andre betjente og advarede samtidig borgerne om fare. Det menes, at udtrykket første gang blev brug af Ralph Nader, den amerikanske jurist og miljøaktivist, der blev kendt med bogen 'Usikker ved enhver hastighed', som udkom på dansk i 1967. Den er et hårdt angreb på General Motors.
God at få erfaring fra
Nogle af de cases, der omtales i bogen, er ikke ’renlivede’ sager med en ensom whistleblower, men alligevel er de gode at få forstand af med hensyn til ikke at tage alt for gode varer men sørge for at stille nogle dybtgående spørgsmål. F.eks. kunne kapitel 7 ’Siffrorana avslöjda före hatten’ som handler om den store svindelsag med El-Sayed og Fermenta i slutningen af 1980erne, næsten lige så godt handle om IT Factory og personkredsen om den virksomhed. Og også en del af kapitel 1 ’Det tager tid at ersätta en tand’ har en udvikling, der minder meget om denne danske sag. Så historien har det med at gentage sig, helt ned til de falske akademiske uddannelser og udnævnelsen til ’Årets Navn’ – og det har de fejl, bestyrelser med fine navne begår, åbenbart også. Som det siges i kapitel 7, var der åbenbart for mange, der havde stor interesse i at holde myterne ved lige.
Den indre cirkel
Kapitel 10 ’Den inre cirkeln: Enron, Skandia Liv och Parmalat’ handler om whistleblowers, der har været oppe mod det, der kaldes den inderst cirkel i virksomhederne. Den består af de personer i en bestyrelse eller direktion, som holder tæt sammen – ikke altid til eller for organisationens bedste, men for egen fordels skyld og for gruppens samlede fordel. De kender hinanden godt, har samme baggrund og holdninger og interesser og tilpasser sig hinanden uden at der stilles ubehagelige spørgsmål. Den inderste cirkel forekommer overalt i det private erhvervsliv, i politik og både den offentlige og den frivillige sektor.
De mange store afsløringer, f.eks. i de virksomheder, der omtales i kapitlet, viser, siger forfatteren og nogle af dem, der hejste advarselssignalet, at man må være opmærksom på eksistensen af disse grupper og finde måder at bryde deres magt på. Ellers vil der komme endnu flere afsløringer med deraf følgende skandaler. Det handler om at få gjort op med gruppetænkningen, som kan udvikle sig meget uheldigt i ly af smukt formulerede visioner og politikker.
Samariten
Kapitel 14. 'Vissalade mest men fick minst: Susanne Trygg och ambulansbilarna’ er for danske læsere – og beslutningstagere i den offentlige sektor med ansvar for ambulancevæsen både aktuel og interessant. Det handler om Samariten, som i 1994 havde overtaget ambulancetjenesten for Stockholms Läns Landsting – efter et meget billigt tilbud. Det viste sig, at det var baseret på, at virksomheden var kommet meget billigt til nogle Opelbiler, som blev til ambulancer. Men, det viste sig også, at de var særdeles uegnet til at fungere som ambulancer. Når Susanne Trygg, som var ambulancesygeplejerske, bad om andre biler, sagde direktionen blankt nej – og 'at hvis galocherne ikke passede, kunne hun jo bare sige op’.
Da hun og nogle andre klagede til tilsynsmyndighederne, skete der intet. Klagerne førte så en dagbog over problemerne og afleverede den til fagbladet ’Kommunalarbeteren’. Det kom til retssager, som Samariten tabte.
Hele denne sag var i øvrigt kendt, da danske myndigheder forhandlede med Samariten og accepterede de meget lave tilbud.
Det er de ansatte, der afslører mest
Margaret von Platen refererer en omfattende undersøgelse fra USA, der tydeligt viser, at de er de ansatte i virksomhederne, der afslører de fleste bedragerier, men at det også er dem, der betaler den højeste pris for deres afsløringer i form af afskedigelser og trusler. I visse tilfælde er nogle personer endog blevet erklæret mentalt syge af deres arbejdsgiver.
De næstbedste til at afdække uregelmæssigheder er ikke-finansielle myndigheder som Lægemiddelstyrelsen (FDA) og Luftfartsstyrelsen (FAA). Også journalister og analytikere har afsløret bedragerier. Det er interessant, at det for begge grupper ser ud til, at det er de ældre, etablerede og erfarne personer, der gør det.
Forfatteren fremfører en interessant hypotese, delvist baseret på konkrete cases delvist på udsagn fra andre mennesker med kendskab til området: Der er forholdsvis flere kvinder end mænd, der hejser advarselsflaget!
Kommer hele vejen rundt om emnet
Baseret på både de cases, der er udførligt beskrevet i bogen og på andre fra litteraturen, samt en række undersøgelser og egne overvejelser kommer Margaret von Platen grundigt rundt om hele dette interessante emne. Bl.a. om hvorfor så få lytter til – og bakker op, om de der gerne vil fortælle sandheden; der er eksempler på forgæves advarsler, som man nu kan se var helt rigtige, både fra finansverden, rumfart og andre områder. Og det konkluderes, at whistleblowing er – og skal være en del af demokratiet og derfor skal kunne beskyttes.
Der er efterhånden udkommet en del bøger, skrevet af – og om enkeltstående whistleblowers. Og i fx Jeppe Villadsen: 'Det støjende samfund. På besøg i ytringsfrihedens kampzone' gives en grundig forskningsmæssig indsigt i området. Med 'Sanningssägare eller karriärist - en bok om civilkurage' er der nu udkommet en bog, der sætter en række sager ind i en relevant samfundsmæssig sammenhæng. Den må være interessant for et dansk forlag at oversætte og udgive.
Læs også (I disse bøger/artikler findes yderligere relevante litteraturhenvisninger):
Helle Gudiksen: 'Om at hejse Advarselssignalet - whistleblowing og loyalitet';
http://www.lederne.dk/ledelseidag/Artikler/Seogeftermndogaar/1998/Nr+29+foraar/Om+at+hejse+Advarselssignalet.htm
Jeppe Villadsen: ”Det støjende samfund. På besøg i ytringsfrihedens kampzone”
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=34875
Margaret von Platen:
'Sanningssägare eller karriärist - en bok om civilkurage'
Nordsteds Förlaggrupp AB, Stockholm, 2008
252 s. indb., omfattende litt.liste og noteapparat, stikordsreg.
Sv. kr. 279,00, inkl. moms.
ISBN: 978-91-1-301867-6.
Byfogeden: ’Som funktionær siger jeg. Som privatperson, - gudbevar's, det er en anden sag. Men som underordnet tjenestemand ved badet har du ikke lov til at udtale nogen overbevisning, som står i strid med dine foresattes.’
Henrik Ibsen: ’En folkefjende’, 1882: Samtale mellem byfogeden og doktor Stockmann om de urenheder, som Stockmann har fundet i byens nye kommunale bad.
Den 1. juli 2008 anmeldte vi Jeppe Villadsen: 'Det støjende samfund. På besøg i ytringsfrihedens kampzone' her på dknyt.dk. En bog, der grundigt, tværfagligt: juridisk, sociologisk, filosofisk og journalistisk, og med stor indsigt undersøger sammenhængen mellem ytringsfrihedens grænser og forandringerne i samfundets værdigrundlag.
Nu er der på svensk udkommet en bog, der gennemgår 14 cases af 'whistleblowing' i Sverige og afsluttes med forfatterens refleksioner over omkostningerne ved at træde frem og sige sandheden – og om, hvordan man kan forholde sig, hvis man vælger at gøre det.
I bogen fortælles altså om en række af disse, meget få og sjældne, mennesker, som besluttede åbent og offentligt at fortælle sandheden, trods den ofte meget høje pris, de måtte betale personligt.
Forfatteren
Margaret von Platen er journalist med erhvervsstof som område. Hun er videreuddannet fra bl.a. Columbia Business School, USA og fra Ecole Active Bilingue, Paris.
Margaret von Platen har skrevet flere andre bøger om erhvervslivet i Sverige.
Formålet med bogen
Forfatteren siger i indledningen, at hun har valgt en række eksempler på, hvor vanskeligt det er at få sandheden frem. I nogle tilfælde handler det om miljøer, hvor de, der vil fortælle om de virkelige forhold, bliver opfattet som besværlige personer. Det kan være en stor virksomhed med en autoritær chef eller en organisation, hvor ingen synes at ville tage ansvaret. Som nævnt beskrives 14 cases i bogen. Det er et bredt udvalg – fra tandimplamentater, der løsner sig, til militære katastrofer. Flere af kapitlerne handler om flere cases, bl.a. inden for luftfart og medicinalindustrien.
Hun fremsætter overvejelser om, hvorfor en gruppe vil stoppe, at sandheden kommer frem og forsøger at finde ud af, om sandhedsvidnerne har nogle fællestræk.
Alle bliver vi på tidspunkter stillet over for etiske valg, som bestemt ikke er ukomplicerede. Så gælder det om, at kunne handle på den rette måde. Målet med bogen er, at de, som står over for problemet om at ’blæse i fløjten’ eller ej, skal kunne forstå og kende til de sandsynlige følger af deres beslutning.
Hvad er en ’whistleblower’?
Begrebet ’whistleblowing’ stammer fra de engelske betjente: ’Bobbies’, som var udrustet med en fløjte, som de blæste i, når de under deres patrulje observerede, der blev begået en forbrydelse. Lyden tilkaldte andre betjente og advarede samtidig borgerne om fare. Det menes, at udtrykket første gang blev brug af Ralph Nader, den amerikanske jurist og miljøaktivist, der blev kendt med bogen 'Usikker ved enhver hastighed', som udkom på dansk i 1967. Den er et hårdt angreb på General Motors.
God at få erfaring fra
Nogle af de cases, der omtales i bogen, er ikke ’renlivede’ sager med en ensom whistleblower, men alligevel er de gode at få forstand af med hensyn til ikke at tage alt for gode varer men sørge for at stille nogle dybtgående spørgsmål. F.eks. kunne kapitel 7 ’Siffrorana avslöjda före hatten’ som handler om den store svindelsag med El-Sayed og Fermenta i slutningen af 1980erne, næsten lige så godt handle om IT Factory og personkredsen om den virksomhed. Og også en del af kapitel 1 ’Det tager tid at ersätta en tand’ har en udvikling, der minder meget om denne danske sag. Så historien har det med at gentage sig, helt ned til de falske akademiske uddannelser og udnævnelsen til ’Årets Navn’ – og det har de fejl, bestyrelser med fine navne begår, åbenbart også. Som det siges i kapitel 7, var der åbenbart for mange, der havde stor interesse i at holde myterne ved lige.
Den indre cirkel
Kapitel 10 ’Den inre cirkeln: Enron, Skandia Liv och Parmalat’ handler om whistleblowers, der har været oppe mod det, der kaldes den inderst cirkel i virksomhederne. Den består af de personer i en bestyrelse eller direktion, som holder tæt sammen – ikke altid til eller for organisationens bedste, men for egen fordels skyld og for gruppens samlede fordel. De kender hinanden godt, har samme baggrund og holdninger og interesser og tilpasser sig hinanden uden at der stilles ubehagelige spørgsmål. Den inderste cirkel forekommer overalt i det private erhvervsliv, i politik og både den offentlige og den frivillige sektor.
De mange store afsløringer, f.eks. i de virksomheder, der omtales i kapitlet, viser, siger forfatteren og nogle af dem, der hejste advarselssignalet, at man må være opmærksom på eksistensen af disse grupper og finde måder at bryde deres magt på. Ellers vil der komme endnu flere afsløringer med deraf følgende skandaler. Det handler om at få gjort op med gruppetænkningen, som kan udvikle sig meget uheldigt i ly af smukt formulerede visioner og politikker.
Samariten
Kapitel 14. 'Vissalade mest men fick minst: Susanne Trygg och ambulansbilarna’ er for danske læsere – og beslutningstagere i den offentlige sektor med ansvar for ambulancevæsen både aktuel og interessant. Det handler om Samariten, som i 1994 havde overtaget ambulancetjenesten for Stockholms Läns Landsting – efter et meget billigt tilbud. Det viste sig, at det var baseret på, at virksomheden var kommet meget billigt til nogle Opelbiler, som blev til ambulancer. Men, det viste sig også, at de var særdeles uegnet til at fungere som ambulancer. Når Susanne Trygg, som var ambulancesygeplejerske, bad om andre biler, sagde direktionen blankt nej – og 'at hvis galocherne ikke passede, kunne hun jo bare sige op’.
Da hun og nogle andre klagede til tilsynsmyndighederne, skete der intet. Klagerne førte så en dagbog over problemerne og afleverede den til fagbladet ’Kommunalarbeteren’. Det kom til retssager, som Samariten tabte.
Hele denne sag var i øvrigt kendt, da danske myndigheder forhandlede med Samariten og accepterede de meget lave tilbud.
Det er de ansatte, der afslører mest
Margaret von Platen refererer en omfattende undersøgelse fra USA, der tydeligt viser, at de er de ansatte i virksomhederne, der afslører de fleste bedragerier, men at det også er dem, der betaler den højeste pris for deres afsløringer i form af afskedigelser og trusler. I visse tilfælde er nogle personer endog blevet erklæret mentalt syge af deres arbejdsgiver.
De næstbedste til at afdække uregelmæssigheder er ikke-finansielle myndigheder som Lægemiddelstyrelsen (FDA) og Luftfartsstyrelsen (FAA). Også journalister og analytikere har afsløret bedragerier. Det er interessant, at det for begge grupper ser ud til, at det er de ældre, etablerede og erfarne personer, der gør det.
Forfatteren fremfører en interessant hypotese, delvist baseret på konkrete cases delvist på udsagn fra andre mennesker med kendskab til området: Der er forholdsvis flere kvinder end mænd, der hejser advarselsflaget!
Kommer hele vejen rundt om emnet
Baseret på både de cases, der er udførligt beskrevet i bogen og på andre fra litteraturen, samt en række undersøgelser og egne overvejelser kommer Margaret von Platen grundigt rundt om hele dette interessante emne. Bl.a. om hvorfor så få lytter til – og bakker op, om de der gerne vil fortælle sandheden; der er eksempler på forgæves advarsler, som man nu kan se var helt rigtige, både fra finansverden, rumfart og andre områder. Og det konkluderes, at whistleblowing er – og skal være en del af demokratiet og derfor skal kunne beskyttes.
Der er efterhånden udkommet en del bøger, skrevet af – og om enkeltstående whistleblowers. Og i fx Jeppe Villadsen: 'Det støjende samfund. På besøg i ytringsfrihedens kampzone' gives en grundig forskningsmæssig indsigt i området. Med 'Sanningssägare eller karriärist - en bok om civilkurage' er der nu udkommet en bog, der sætter en række sager ind i en relevant samfundsmæssig sammenhæng. Den må være interessant for et dansk forlag at oversætte og udgive.
Læs også (I disse bøger/artikler findes yderligere relevante litteraturhenvisninger):
Helle Gudiksen: 'Om at hejse Advarselssignalet - whistleblowing og loyalitet';
http://www.lederne.dk/ledelseidag/Artikler/Seogeftermndogaar/1998/Nr+29+foraar/Om+at+hejse+Advarselssignalet.htm
Jeppe Villadsen: ”Det støjende samfund. På besøg i ytringsfrihedens kampzone”
http://www.dknyt.dk/sider/artikel.php?id=34875
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
