Et meget omfattende materiale er nu afleveret til en tværministeriel arbejdsgruppe, som skal arbejde videre med placering af et slutdepot for lav- og mellemradioaktivt affald i Danmark, oplyser Indenrigs- og Sundhedsministeriet..
Der er dermed taget endnu et lille skridt mod etablering af et slutdepot for lav- og mellemradioaktivt affald i Danmark. Men der er lang vej - sandsynligvis år - før beslutningen om placering af slutdepotet kan tages.
Et enigt folketing gav i marts 2003 samtykke til, at der skulle udarbejdes et beslutningsgrundlag for et slutdepot. Den tværministerielle arbejdsgruppe vedrørende udarbejdelse af beslutningsgrundlag for etablering af et slutdepot har nu modtaget tre meget omfattende såkaldte forstudier. Forstudierne er her til formiddag præsenteret for Folketingets partier af indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V):
- Jeg er glad for, at Folketingets partier i dag har bakket op om den videre proces. Danmark har jo ikke a-kraft, og derfor kan vores problem med affald slet ikke sammenlignes med andre landes. Men det er helt afgørende, at vi håndterer den relativt beskedne mængde affald, som vi har, helt sikkert. Det er også afgørende for regeringen, at hele processen mod et slutdepot foregår i åbenhed og enighed. Hele arbejdsgrundlaget har været vedtaget enstemmigt i Folketinget. Vi er nu enige om den videre proces, og jeg vil gøre alt for at enigheden fortsætter til det sidste.
De tre forstudier handler om:
1.
Selve konceptet for et slutdepot. Det vil sige hvilken udformning af et depot, der skal arbejdes videre med. Dansk Dekommissionering (DD) har stået for dette forstudie, som viser, at alle de undersøgte depotkoncepter vil være mulige ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt. Samlet set peger forstudierne på, at et mellemdybt depot vil være den sikkerhedsmæssigt mest hensigtsmæssige løsning.
2.
Transporten af affaldet hen til det kommende slutdepot. Statens Institut for Strålebeskyttelse (SIS) har stået for transportstudiet, som overordnet viser, at der ikke af radiologiske årsager er transportproblemer, som behøver at begrænse valget af placering af et slutdepot.
3.
Placeringen af et slutdepot i Denmark. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) har stået for den regionale geologiske kortlægning ud fra eksisterende data. Forstudiet peger på 22 mulige placeringer.
De tre institutioner, DD, SIS og GEUS, har sammen lavet et resume af forstudierne. Heri anbefaler man at gå videre med at undersøge seks mulige placeringer af et slutdepot i Danmark.
De seks placeringer er:
Østermarie, Bornholms Kommune.
Rødbyhavn, Lolland Kommune.
Kertinge Mark, Kerteminde Kommune.
Hvidbjerg, Thyholm, Struer Kommune.
Thise, Salling, Skive Kommune.
Skive Vest, Skive Kommune.
Den tværministerielle arbejdsgruppe vil nu på baggrund i anbefalingerne fra forstudierne gå videre med arbejdet med henblik på at reducere antallet af mulige placeringer fra de seks til to eller tre områder. De berørte kommuner og regioner m.fl. vil blive inddraget i denne proces.
Før embedsmændene i det tværministerielle udvalg er kommet frem til to eller tre muligheder for en placering af et slutdepot, vil Folketingets partier igen blive indkaldt.
Derefter vil regeringen stille forslag i Folketinget om en projekteringslov for de to eller tre områder.
Projekteringsloven vil give grundlag for omfattende VVM-undersøgelser m.v. af de to eller tre valgte placeringsmuligheder og en offentlig høringsfase. Når de er afsluttet, kan Folketinget tage den endelige beslutning om en placering af et slutdepot i Danmark i form af en anlægslov.
Processen mod et slutdepot blev begyndt i april 2000, hvor DR3 på Risø som den sidste atomreaktor blev taget ud af drift. Forstudierne er gennemført på baggrund af redegørelse (R4) om beslutningsgrundlag for etableringen af et slutdepot for lav- og mellemradioaktivt affald, som i 2009 blev afgivet til Folketinget.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
