dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Selskab vil ikke overtage vandforsyning

Det forbrugerejede selskab Tre-For bakker ud af forhandlinger med Kolding Kommune
14. SEP 2005 19.00
Energiselskabet Tre-For har uventet afbrudt forhandlingerne om overtagelse af den kommunale vandforsyning i Kolding, oplyser Kolding Kommune.

Efter månedlange forhandlinger og forberedende arbejde har selskabet telefonisk meddelt, at det ikke ønsker at fremsætte et økonomisk tilbud, som det var forventet på baggrund af forberedelserne.

- Vi har i mere end et halvt år ført forhandlinger og foretaget det udredningsarbejde, der er en forudsætning for, at fastlægge de økonomiske betingelser for en overtagelse, og på den baggrund må vi naturligvis beklage meget, at selskabet springer fra i 11. time, siger Koldings borgmester, Per Bødker Andersen (S) i en kommentar.

Trefor driver i dag vandforsyning i Vejle og Fredericia.

Kolding Byråd vil nu arbejde videre med at vurdere, under hvilken form ? og med hvem, der kan drives vandforsyning i Kolding.
/mel

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/selskab-vil-ikke-overtage-vandforsyning

GDPR