NYBORG: 'Du knalder dig til tops' er en kommentar, Sonja Marie Jensen ofte hører både fra partikammerater og politiske modstandere. Hun er 22 år og byrådsmedlem i Nyborg Kommune for Socialdemokratiet. Hun fortæller på sin Facebook-side og til PioPio om bagsiden ved at være en ung kvindelig politiker:
- Jeg skal stå model til både seksuelle tilnærmelser og hånlige kommentarer, der kun har til formål at nedgøre mig på grund af mit køn og min alder. Det starter oftest med et klask i røven og 'goddag smukke' til byrådsarrangementer, eller når øllene ruller og man bliver mindet om, 'at man har altså ikke taleret her, før man har fået sig en uddannelse'.
Sonja Marie Jensen vil kæmpe for at sætte en stopper for sexistiske kommentarer, der kun har til hensigt at få kvinder til at fremstå som svage seksuelle objekter.
- Folk skal lade være med at udskamme kvinder, der tør råbe op og tage de højlydte diskussioner, som alt for ofte er overladt til mændene. Ellers kommer ligestillingskampen i det politiske miljø til at gå uendeligt langsomt frem, pointerer hun.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.