HVIDOVRE: Nogle borgmesterposter gør nok lidt mere ondt at miste end andre. Det kan Socialdemokratiet formentlig bekræfte omkring Hvidovre. Kommunen har nemlig haft socialdemokratisk styre siden 1925, men det er slut nu, skriver TV2 Lorry.
Således er Enhedslisten, SF, De Konservative, Hvidovrelisten og Venstre, der tilsammen har 11 af 21 mandater i byrådet, blevet enige om at pege på Anders Wolf Andresen (SF) som ny borgmester. Dermed er Helle Adelborg (S) færdig efter at have siddet på posten siden 2012.
Tabet af borgmesterposten kommer ellers ikke på baggrund af et dårligt valg for Socialdemokratiet.
Partiet kan således notere sig en mindre fremgang, men det har ikke været nok til at sikre sig yderligere mandater end de otte, de havde i forvejen, som dog sikrer partiet en status som kommunens største.
Overdragelsen af borgmesterkæden er et udtryk for et ønske om forandring i den socialdemokratiske højborg, oplyser partierne bag den nye konstituering.
- Vi vil have et bredt samarbejde med noget handling og noget forandring for vores borgere. Og det kunne vi godt blive enige om at samles om, siger Anders Wolf Andresen.
De Konservatives spidskandidat, Søren Riis Trebbien, har formået at veksle partiets fremgang fra to til fire mandater til en viceborgmesterpost.
Se resultatet fra Hvidovre Kommune her
Se stemmetal hos KMD her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.