dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

SF støtter nedriving af ghetto

Nedrivning af ghettoer kan sagtens anvendes andre steder, men der skal meget mere til for at løse ghettoproblemerne, mener SF
20. AUG 2007 15.05
SF's boligordfører, Morten Homann, er glad for socialministerens opbakning til at rive 43 boliger i Egedalsvænge i Kokkedal ned. Modellen kan sagtens tænkes anvendt andre steder, men der skal mere til for at løse ghettoproblemerne, påpeger SF.
- Nedrivning løser selvfølgelig ikke problemerne med kriminalitet, men det skåner de naboer, der har lidt under den i lang tid. Derfor skal nedrivningen følges op med målrettet social og politimæssig indsats overfor de kriminelle unge og deres familier. Og der skal satses på at forandre landets mange udsatte boligområder, for at forebygge fremtidige situationer som Egedalsvænge, siger Morten Homann.

- Det eneste, der kan vende udviklingen i de stærkt belastede boligområder er en helhedsorienteret indsats, hvor man både satser på fysisk forbedring af boligerne og deres omgivelser, nye uddannelses- og arbejdspladser og fritidstilbud og en stærk social og kriminalitetsforebyggende indsats. Den opgave undervurderer regeringen groft, siger Morten Homann.

- Tilflytningen skal også styres stramt. Kun være familier, der har tilknytning til arbejdsmarkedet skal kunne få bolig i områderne. Samtidig skal det være muligt at give en klækkelig rabat på huslejen i f.eks. et eller to år, hvis velfungerende familier vælger at bosætte sig i bydelen. Endelig skal vi sikre, at andre områder end lige netop de mest udsatte almene boliger hjælper til med at løse opgaven, og her svigter regeringen fatalt. Derfor skal også private udlejningsboliger og større andelsboligforeninger forpligtes til at stille boliger til rådighed på lige fod med den almene sektor.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/sf-stoetter-nedriving-af-ghetto

GDPR