Landets gamle havne forsvinder; hver dag rives der ned. Vi bør tage springet og satse på museums-havne, mener museumsinspektør
1. SEP 2006 10.45
Sammenlignet med Tyskland, Holland, England og Frankrig har Danmark forholdsvis mange havne, men trafikken samles i dag på få effektive havne. I Danmark gælder det Århus, Fredericia, København og Esbjerg.
Selv mange middelstore havne har mistet deres tidligere økonomisk betydningsfulde rolle som centre for godsomsætning og passagertransport.
Men hvad sker der så med de gamle havne?
Havnene fungerer som et stort rekreativt areal for en rigtig mange mennesker, men det er ved at være sidste udkald, hvis de ikke bare skal forsvinde, skriver museumsinspektør Ole Mortensøn i en kronik i dk-nyt i dag.
?Havnen er for os danskere et dejligt opholdssted og den er vores?, skriver han - og opridser følgende tre muligheder for udvikling.
1) Penge her og nu, dvs. dyre boliger og kontorhuse. Mønstret er det samme mange steder. Kommunen sælger stump for stump havneområder og fylder pengene i den slunkne kommunekasse.
?Lægger man ligeglade borgere, visionsløse politikere, smarte byggefirmaer og havudsigtshungrende nyrige sammen, vil det som facit give en stendød havn?, skriver Ole Mortensøn.
2) Den historiske havn : En havn hvor det eksisterende, havnens historie, integreres i den ny udvikling, i stedet for at man ved totalsanering udsletter det gamle. Gamle pakhuse og kajanlæg bevares, så det stadig er en havn. Og det drejer sig ikke kun om at bevare arkitektur men om havnemiljø. Selv små ydmyge bygninger og skure har betydning for dette miljø. Måske indrettes pakhuset til hotel, måske åbnes modebutikker i den nederste del, måske bliver vejerboligen køreskole, måske blive det gamle røgeri en fiskerestaurant og måske bliver toldboden turistkontor eller galleri. Pointen er at havnens udtryk bevares.
I den historiske havn er fragtskibene og færgerne borte, men der er et nyt liv langs kajerne og en variation af erhverv, kultur og fritidsliv.
3) MuseumshavnenNår det gælder museumshavne, så er ?havnelandet? Danmark kommet bag efter udviklingen i Europa og Nordamerika, hvor der findes mange museumshavne, konstaterer Pedersøn.
I Venedig og Porto er der museumshavne med gamle fartøjer og det samme gælder Barcelona og Dunkerque, Rotterdam, Leiden, Kotka, Stockholm og Flensborg. Mange af disse byer profilerer sig på deres museumshavne.
Der er kandidater nok Danmark, påpeger Pedersøn - endda nogle hvor by og havn udgør en helstøbt enhed som eksempelvis i Ærøskøbing, Dragør og Svaneke.
"Der er næppe tvivl om at en lignende dristig indsats i dag kunne skabe en museumshavn ? en Sejlskibshavn DK eller en Industrihavn DK ? med stor kulturhistorisk fortælleværdi og et stærkt turistmæssigt potentiale. Det bliver interessant at se, hvem der i deres byplanlægning griber den oplagte mulighed, at oprette en museumshavn", skriver Pedersøn.
Analyse på vej
Kulturarvsstyrelsen har udnævnt 2007 til industriens år og i 2006 skal et projekt analysere de danske industrihavne i erkendelse af at netop havnene er en vigtig forudsætning for industrisamfundets tilblivelse og udvikling. Undersøgelserne skal munde ud i en vurdering af havnenes bevaringsværdier.
/mel
Selv mange middelstore havne har mistet deres tidligere økonomisk betydningsfulde rolle som centre for godsomsætning og passagertransport.
Men hvad sker der så med de gamle havne?
Havnene fungerer som et stort rekreativt areal for en rigtig mange mennesker, men det er ved at være sidste udkald, hvis de ikke bare skal forsvinde, skriver museumsinspektør Ole Mortensøn i en kronik i dk-nyt i dag.
?Havnen er for os danskere et dejligt opholdssted og den er vores?, skriver han - og opridser følgende tre muligheder for udvikling.
1) Penge her og nu, dvs. dyre boliger og kontorhuse. Mønstret er det samme mange steder. Kommunen sælger stump for stump havneområder og fylder pengene i den slunkne kommunekasse.
?Lægger man ligeglade borgere, visionsløse politikere, smarte byggefirmaer og havudsigtshungrende nyrige sammen, vil det som facit give en stendød havn?, skriver Ole Mortensøn.
2) Den historiske havn : En havn hvor det eksisterende, havnens historie, integreres i den ny udvikling, i stedet for at man ved totalsanering udsletter det gamle. Gamle pakhuse og kajanlæg bevares, så det stadig er en havn. Og det drejer sig ikke kun om at bevare arkitektur men om havnemiljø. Selv små ydmyge bygninger og skure har betydning for dette miljø. Måske indrettes pakhuset til hotel, måske åbnes modebutikker i den nederste del, måske bliver vejerboligen køreskole, måske blive det gamle røgeri en fiskerestaurant og måske bliver toldboden turistkontor eller galleri. Pointen er at havnens udtryk bevares.
I den historiske havn er fragtskibene og færgerne borte, men der er et nyt liv langs kajerne og en variation af erhverv, kultur og fritidsliv.
3) MuseumshavnenNår det gælder museumshavne, så er ?havnelandet? Danmark kommet bag efter udviklingen i Europa og Nordamerika, hvor der findes mange museumshavne, konstaterer Pedersøn.
I Venedig og Porto er der museumshavne med gamle fartøjer og det samme gælder Barcelona og Dunkerque, Rotterdam, Leiden, Kotka, Stockholm og Flensborg. Mange af disse byer profilerer sig på deres museumshavne.
Der er kandidater nok Danmark, påpeger Pedersøn - endda nogle hvor by og havn udgør en helstøbt enhed som eksempelvis i Ærøskøbing, Dragør og Svaneke.
"Der er næppe tvivl om at en lignende dristig indsats i dag kunne skabe en museumshavn ? en Sejlskibshavn DK eller en Industrihavn DK ? med stor kulturhistorisk fortælleværdi og et stærkt turistmæssigt potentiale. Det bliver interessant at se, hvem der i deres byplanlægning griber den oplagte mulighed, at oprette en museumshavn", skriver Pedersøn.
Analyse på vej
Kulturarvsstyrelsen har udnævnt 2007 til industriens år og i 2006 skal et projekt analysere de danske industrihavne i erkendelse af at netop havnene er en vigtig forudsætning for industrisamfundets tilblivelse og udvikling. Undersøgelserne skal munde ud i en vurdering af havnenes bevaringsværdier.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
