dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skælskør-sag: 15 måneder uden tilsyn

Velfærdsdirektør Lisbeth Mogensen om den opstrammede praksis, der gerne skulle forhindre overgrebs-sager som den seneste, hvor en plejefar er dømt fem års fængsel for misbrug og krænkelser af tre plejedøtre
Dommen blev afsagt tirsdag middag: En 52-årig plejefar er idømt fem års fængsel og har mistet retten til at have med børn at gøre - både på jobbet og privat.

Manden har sex-misbrugt to børn og blufærdighedskrænket et tredje barn, der var anbragt på et privat opholdssted, der blev drevet af ham selv og hans kone.

Under retssagen kom det frem, at der i det offentlige tilsyn med plejefamilien var et slip på hele 15 måneder, oplyser velfærdsdirektør Lisbeth Mogensen fra Slagelse Kommune. Hun kan dog konstatere, at der i perioden har været kontakt til familien, men ikke se, om det var telefonisk eller personligt.

- Efter fusionen - hvor Skælskør og Slagelse havnede i samme kommune - har vi skærpet reglerne, så vi bl.a. bliver i stand til at opdage mere diffuse forhold. I den konkrete sag var kommunen godt klar over mistrivsel, men ikke overgreb.

- Efter kommunalreformen placeres ansvaret entydigt i kommunen, hvor det før var delt mellem amt og kommune. Så nu er det ikke 'andres skyld'.

Tidlig indsats
I dag har Slagelse indført månedlige møder i samtlige 13 skoledistrikter, hvor et såkaldt forebyggelsesråd siden efteråret 2007 mødes og deler bekymringer på børneområdet. Skoleledere, pædagoger, SSP-folk, sundhedsplejersker og socialrådgivere drøfter generelle problemstillinger i området.

- De kan ganske vist ikke drøfte enkelte familier og børn. Men man kan altid lufte en anonymiseret bekymring og så tage det konkrete op det rette sted bagefter, så alt i alt kommer vi tidligere ind i sagerne i dag, siger Lisbeth Mogensen.

- Vi har også bedre systemer med beskrivelser af standarder af, hvad der skal til i en børnesag, hvor det tidligere mere handlede om, hvad hver enkelt syntes, der skulle til:

* Altid alternative forslag.
* Altid flere faglige bud ind over.
* Skriftlighed skal følges hele vejen.

Netop skriftligheden kan velfærdsdirektøren konstatere ikke har været fulgt i Skælskør Kommune, der iøvrigt havde udliciteret tilsynet til Roskilde-firmaet Socialfonden Pro, der havde fulgt døtrene, da de kom til egnen fra København.

Søstrene boede på opholdsstedet i perioden 1999-2004, og efter reglerne skulle der være seks til otte årlige tilsyn med højest to en halv måneds slip. Der gik som nævnt 15 måneder i det længste slip - og den manglende skriftlighed gør det svært at afgøre, hvordan kontakt i den periode er foregået.

Flere systemer
Slagelse Kommune har indført flere skærpede procedurer, der i tide skal forhindre sager som den ulykkelige i Skælskør. En del stammer fra 2005-loven, der på baggrund af Tønder-sagen trådte i kraft i 2006:

* En rød lampe blinker hos den ansvarlige chef, hvis ikke der føres tilsyn på et opholdssted i den takt, der skal.
* Hvert halve år har sagsbehanderen en såkaldt børnesamtale - med barnet.
* En årlig status på samtlige sager på de omkring 120 truede børn i kommunen.
* Hvert andet år en grundigere evaluering på sagerne.









Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skaelskoer-sag-15-maaneder-uden-tilsyn

GDPR