
Moderne arkitektur skal spille sammen med historiske bygninger. Og naboen hedder Kronborg. Det var nogle af udfordringerne for arkitekterne i en åben arkitektkonkurrence om Kulturværftet i Helsingør, som Helsingør Kommune i december 2005 udskrev i samarbejde med Akademisk Arkitektforening. Nu er konkurrencen slut, dommerkomiteen har voteret, og vinderprojektet er fundet. Vinderfirmaet blev kåret tirsdag 23. maj, og førstepræmien overrakt af kulturminister Brian Mikkelsen.
Det blev arkitektfirmaet AART. fra Århus der med 1. præmien på 300.000 kr. vandt konkurrencen om Kulturværftet i Helsingør foran 86 andre arkitektfirmaer fra ind- og udland.
Udfordringen for arkitekterne var at forvandle de tidligere værftsbygninger i Helsingør til et nyt kulturcenter, Kulturværftet. Værftsbygningerne ligger mellem Kronborg og Helsingør by, på første parket ud mod Helsingør Havn, og Kulturværftet får dermed en af Danmarks mest attraktive beliggenheder.
Dommerkomiteen, med borgmester Per Tærsbøl i spidsen, samt havde blandt andet følgende motivering for valget af vinderprojektet:
- Forslaget markerer sig ved et smukt og gennemarbejdet hovedgreb, der binder de eksisterende bygninger sammen til det nye Kulturværft. I et poetisk, varieret arkitektonisk samspil mellem det nye og de eksisterende værftsbygninger udstråler forslaget sin egen identitet med maritime referencer. Forslaget løser programmets ønske om at fastholde den værftshistoriske ånd og samtidig skabe et nydefineret udtryk. Dommerkomiteen finder, at forslaget på bedste vis løser de stillede programkrav om samspil mellem historie og ny identitet og samspil med havnen, Kronborg og byen.
Dommerkomiteen havde i alt 1,0 mill. kr til rådighed i samlet præmiesum. Ud over 1. præmien på 300.000 kr. blev præmierne fordelt som følger:
2. præmie på 200.000 kr til PLH Arkitekter A/S, København
3. præmie på 150.000 kr. til Olaf Gipser Architects, Amsterdam
3. præmie på 150.000 kr. til arkitekterne Anders Lendager, Mads Møller og Kaspar Larsen, tegnestuen MAPT, København
samt et indkøb på hver 50.000 kr. til henholdsvis
Arkitekt Jacek Rzyski, Warszawa
Arkitektfirmaet Fogh & Følner, Lyngby
Jun Aoki & Associates, Tokyo
Arkitekt Jonas Torsvall, Stockholm
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.