
Siden 2001 har alle skoler og uddannelsesinstitutioner skullet udarbejde en undervisningsmiljøvurdering, og undervisningsminister Bertel Haarder tog sidste til Undervisningsmiljøprisen, der skal sætte fokus på de skoler og institutioner, der har iværksat særlig gode tiltag for at fremme et godt undervisningsmiljø.
Prisen uddeles i de fire kategorier:
? Folkeskolen, frie grundskoler og efterskoler
? Gymnasiale uddannelsesinstitutioner
? Øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner
? Videregående uddannelsesinstitutioner og voksenuddannelsesinstitutioner
I den første kategori har Mou Skole fået prisen for sin særlig indsats på bl.a. følgende områder:
? Samspil mellem små og store elever
? Konflikthåndtering
? Sund kost og bevægelse
? Indretning af skolen og legepladsen
I indstillingen fra dommerkomitéen, Dansk Center for Undervisningsmiljø, DCUM, hedder det: "DCUM indstiller Mou Skole til prisen for et eksemplarisk forløb med undervisnings-miljøvurderingen, efterfølgende dialog med eleverne, handlingsplan og
udførelsen?"
Giraffer forebygger konflikter
Et af de store indsatsområder på Mou Skole har handlet om at skabe et trygt miljø for alle elever. Konkret har Mou Skole etableret en ordning med såkaldte "giraffer". Girafferne på Mou Skole er store elever, der i frikvartererne leger med de mindre elever.
Girafferne holder overblik og sikrer at de mindre børn trives. Girafferne har været på kursus og udgør også skolens legepatrulje, der organiserer lege for eleverne
i frikvartererne.
Skulle en konflikt bryde ud på skolen, har Mou skole hele tiden fire voksne konfliktmæglere klar til indsats. Otte elever har uddannet sig til mæglere for eleverne i de mindre klasser. Mæglerne hjælper de elever, som er kommet i
konflikt.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.