Ønsker til gengæld op til 30 procent mere i løn til de dygtigste (OPDATERET)
Danmarks Skolelederforening siger ja tak til, at de nye kommuner eksperimenterer med kontrakt- og åremålsansættelse af skolelederne. Til gengæld skal de dygtige have op til 30 procent mere i løn, lyder kravet fra skolelederforeningen.
Baggrunden er en ny, repræsentativ spørgeundersøgelse, der er lavet i samarbejde skolelederforeningen og Ledernes Hovedorganisation.
Den viser en vis - men også forsigtig - åbenhed over for, at kommunerne indfører præstationsfremmende lønsystemer.
Hver tredje mener, at en større del af lønnen godt må afhænge af de resultater, der er opnået på skolen.
Størst er interessen blandt ledere under 40. Undersøgelsen er baseret på svar fra 964 folkeskoleledere.
Ikke bange for at blive vurderet
- For os handler det om, at de kommunale kontraktmål skal være tydelige, realistiske og seriøse. Derefter kan vi så begynde at snakke om resultatløn. For en skole har med mennesker at gøre og er ikke en fabrik, siger Erik Lorenzen, formand for Danmarks Skolelederforening, til Ledernes Hovedorganisation.
- Vi er ikke bange for at blive vurderet på præstationer, men det må ikke føre til for målrettet og rigid en stil på skolerne, understreger han.
Ni ud af ti skoleledere i undersøgelsen er utilfredse med den løn, de får i dag. Bruttolønnen for en folkeskoleleder var i maj 2005 på knap 39.000 kroner. Men omregnet til en normal 37 timers arbejdsuge er det en løn, der stort svarer til en lærers.
En anden undersøgelse lavet af forskere fra Syddansk Universitet i samarbejde med Ledernes Hovedorganisation viser, at skoleledere i snit arbejder 47 timer om ugen.
- De mange dygtige skoleledere, vi har herhjemme, fortjener en løn, der står mål med den store indsats for vores børn. Vejen frem er mere individuel løn. Det er perspektivrigt, at lederne godt vil være med til at eksperimentere med det, så vi kan få nogle brugbare erfaringer, der kan inspirere andre dele af den offentlige sektor, siger Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation i en kommentar.
Danmarks Skolelederforening holder årsmøde den 29.-30. september i Herning.
Baggrunden er en ny, repræsentativ spørgeundersøgelse, der er lavet i samarbejde skolelederforeningen og Ledernes Hovedorganisation.
Den viser en vis - men også forsigtig - åbenhed over for, at kommunerne indfører præstationsfremmende lønsystemer.
Hver tredje mener, at en større del af lønnen godt må afhænge af de resultater, der er opnået på skolen.
Størst er interessen blandt ledere under 40. Undersøgelsen er baseret på svar fra 964 folkeskoleledere.
Ikke bange for at blive vurderet
- For os handler det om, at de kommunale kontraktmål skal være tydelige, realistiske og seriøse. Derefter kan vi så begynde at snakke om resultatløn. For en skole har med mennesker at gøre og er ikke en fabrik, siger Erik Lorenzen, formand for Danmarks Skolelederforening, til Ledernes Hovedorganisation.
- Vi er ikke bange for at blive vurderet på præstationer, men det må ikke føre til for målrettet og rigid en stil på skolerne, understreger han.
Ni ud af ti skoleledere i undersøgelsen er utilfredse med den løn, de får i dag. Bruttolønnen for en folkeskoleleder var i maj 2005 på knap 39.000 kroner. Men omregnet til en normal 37 timers arbejdsuge er det en løn, der stort svarer til en lærers.
En anden undersøgelse lavet af forskere fra Syddansk Universitet i samarbejde med Ledernes Hovedorganisation viser, at skoleledere i snit arbejder 47 timer om ugen.
- De mange dygtige skoleledere, vi har herhjemme, fortjener en løn, der står mål med den store indsats for vores børn. Vejen frem er mere individuel løn. Det er perspektivrigt, at lederne godt vil være med til at eksperimentere med det, så vi kan få nogle brugbare erfaringer, der kan inspirere andre dele af den offentlige sektor, siger Svend Askær, formand for Ledernes Hovedorganisation i en kommentar.
Danmarks Skolelederforening holder årsmøde den 29.-30. september i Herning.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
