
- Vi konstaterer med tilfredshed, at ministeren har indset, at ungdomsklassen både skal være for de fagligt usikre og de umodne, siger børne- og kulturdirektør Per B. Christensen, Næstved, der er formand for børne- og kulturchefforeningen
- Det er tilfredsstillende, at klassen skal organiseres som et uddannelsesår i et selvstændigt ungdomsmiljø og som et kommunalt ansvar, gerne i samarbejde med ungdomsskolen, Ungdommens Uddannelsesvejledning , ungdomsuddannelserne og andre tilbud til unge, siger Per B. Christensen
Ungdomsklassen bør efter BKF`s opfattelse være fleksibel og modulopbygget. Der er måske nogle unge, der kan klare sig med et halvt overgangsår.
Ungdomsklassen må ikke ses isoleret, men skal ses som en del af kommunens samlede uddannelsespolitik, hvor ungdomsklassen indgår som brobygning til
ungdomsuddannelserne, siger Per B. Christensen og foreslår, at kommunerne fremover får et større ansvar for ungdomsuddannelserne og overtager ansvaret for produktionsskolerne
- Ungdomsklassen vil være uddannelses- og overgangsår, som kan løse nogle problemer, men ikke alle, siger Per B. Christensen.
- Men hvis der for alvor skal ske en reduktion i de 20 pct. der idag ikke får en kompetencegivende ungdomsuddannelse, er der også brug for en ændret pædagogisk praksis såvel i folkeskolen som i ungdomsuddannelserne.
- Derfor bør regeringen sammen med kommunerne snarest muligt fremlægge en "uddannelsesreform" der tager et særligt sigte på de 20 pct.. cgt/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.