dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Skriver kun på computer i første klasse

Førsteklasse uden blyanter. Skrivning på computer lærer børnene at læse
KORT NYT
29. JUL 2004 10.55
Eleverne møder i næste uge op i 2. klasse på Nørrevangskolen i Silkeborg og skal så for første gang undervises i at skrive med en blyant på papir. I første klasse har de udelukkende skrevet på computer.

- Håndskrivningen blokerer for at skrive. På computeren kan eleverne skrive lange historier og eventyr på en brøkdel af den tid, det ellers ville tage at skrive i hånden. Og samtidig med, at de skriver, lærer eleverne også at læse, siger dansklærer Marianne Munch.

Den computerbaserede skrive- og læseindlæring er baseret på den norske forsker Arne Tragetons teorier og forskning, som går ud på at lære børnene de trykte bogstaver i deres eget tempo, og lade dem skrive sig til læsning allerede i børnehaveklassen. Det betyder at de i 1. klasse kan producere aviser og læsebøger samtidig med, at de får en stor appetit på læsetekster.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/skriver-kun-paa-computer-i-foerste-klasse

GDPR