SFI - det nationale Forskningscenter for Velfærd - har i dag offentliggjort en undersøgelse af slægtsanbringelser i Danmark. Undersøgelsen viser blandt andet, at slægstfamilierne er ringere stillet end almindelige familieplejere.
SFI's undersøgelse af slægtanbringelser viser desuden, at de børn og unge, der anbringes hos slægtninge på mange måder har det bedre end børn og unge, der er anbragt i almindelig familiepleje.
Socialpædagogernes næstformand Benny Andersen siger i en kommentar til undersøgelsen:
- Når et barn af den ene eller anden grund skal anbringes uden for hjemmet er det utroligt vigtigt, at man hurtigt finder det rigtige tilbud til det rigtige barn - efter en grundig vurdering af den enkelte dreng eller pige. Det er alfa omega, når man skal hjælpe udsatte børn og unge til et godt liv. Derfor er det glædeligt at læse i SFI's rapport om 'Børn og unge anbragt i slægt', at det er de børn og unge med færres problemer som bliver anbragt i slægt. Kommunerne er tilsyneladende gode til at bruge slægtsanbringelserne i de tilfælde, hvor det giver god mening. Kommunerne har ikke været fristet til at bruge slægten til problemer, som er for tunge. Det er godt.
Undersøgelsen fra SFI viser, at de slægtsanbragte børn og unge har både færre problemer selv - med deres skolegang, med deres helbred, med deres psyke og der er færre slægtsanbragte børn med en diagnose eller et handicap. Og det er jo ikke overraskende, da de jo i deres baggrund har et bedre udgangspunkt end andre anbragte børn.
- Der er altså i udgangspunktet tale om en anden gruppe børn, end de der anbringes i normal familiepleje. Det kan være forklaringen på, at der gives langt mindre støtte til anbringelserne i slægt. Der er færre tilsynsbesøg, der bliver givet mindre supervision og langt færre har fået den obligatoriske grunduddannelse. Det er ikke godt nok. Uanset, at der ikke er de samme vanskeligheder med børn i slægtspleje, så skal der hjælp til, hvis vanskelighederne ikke skal gå ud over disse børn i fremtiden. På dette område må kommunerne oppe sig.
Benny Andersen mener derfor, at slægtsplejere bør ligestilles med familieplejere i øvrigt i forhold til fx aflønning, supervision og tilsyn fra kommunen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.