dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Slut med fødsler i Slagelse

Det brede politiske forlig om en sygehusplan for Region Sjælland lukker fødeafdelingen på Slagelse Sygehus
11. MAJ 2007 9.52
Dermed fører regionsrådet Vestsjællands Amts gamle overvejelser på dét felt ud i livet, skriver Sjællandske.

Regionen skal kun have fire fødesteder: Næstved, Roskilde, Holbæk og Nykøbing F. med Næstved og Roskilde som de sygehuse med højt specialiserede afdelinger i tilknytning til fødslerne.

- Det er det samme, vi gør på en række andre områder, hvor vi samler specialerne. Der skal være den lægefaglige opbakning, som også bliver anbefalet for at have et effektivt sygehusvæsen med kvalitet, siger regionsrådets formand, Kristian Ebbensgaard (V).

Enhedslisten imod
Han tilføjer, at de gravide fra Slagelse-området frem over enten skal til Holbæk, Næstved eller Roskilde.

Venstres gruppeformand, Kirsten Devantier, beroliger Slagelse-borgerne med, at lukningen af byens fødested vil ske "hen ad vejen", og at der også stadig vil være mulighed for at vælge hjemmefødsel.

Enhedslistens Bruno Jerup står som den eneste uden for sygehusforliget, og det begrunder han ikke mindst med, at han ikke vil være med til at lukke fødeafdelingen i Slagelse.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/slut-med-foedsler-i-slagelse

GDPR