Ny forening for kommuner med under 30.000 indbyggere. De små vil ikke tromles ned af store
11. MAR 2005 5.35
De omkring 30 kommuner, som efter kommunalreformen vil have under 30.000 indbyggere, vil hjælpe hinanden imod de nye store gigantkommuner. Flere af de nuværende borgmestre i de kommende minikommuner har planer om at danne en ny forening, som skal tale deres sag.
- Vi er flere der har talt sammen om det, og planen er at foreningen er klar samtidig med den nye kommunestruktur første januar 2007, siger borgmester Egon Pleidrup Poulsen i Morsø Kommune.
Foreningen skal for eksempel kæmpe for de amtslige institutioner, som er placeret i de mindre kommuner i dag. Flere af borgmestrene frygter, at de nye gigantkommuner med op til 80.000 indbyggere vil "udsulte" institutionerne.
- De kan have stærke interesser i at have disse institutioner selv, og vi frygter, at de vil fjerne klientgrundlaget, med det formål at få vores institutioner lukket, siger Egon Pleidrup Poulsen.
Også kollektiv trafik er et område, hvor de mindre kommunerne forudser problemer.
- Også her kan vi blive tromlet ned. Mindre kommuner vil ikke have råd til at have deres eget trafikselskab. De store kommuner kommer til at bestemme over den kollektive trafik, også uden for deres grænser, siger Morsø-borgmesteren.
Medlemmerne i foreningen får ikke andet end deres størrelse til fælles. Der er således ikke tale om en ny udgave af Det Skæve Danmark, som også har økonomiske optagelseskriterier. De nye, mindre kommuner kan således både få Morsø, Hørsholm, Vallensbæk og Ærø som medlemmer.
lg

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.