NORDDJURS: Ulf Harbo, som først på måneden blev ekskluderet af Enhedslisten efter 11 år som partiets repræsentant i byrådet i Norddjurs, stiller ved KV25 op for en ny liste ved navn Natur- og Velfærdslisten, som han selv har stiftet. Det skriver Din Avis Norddjurs.
Ulf Harbo blev ekskluderet for at have promoveret sin modstand mod medicinsk kønsskifte til unge under 25 år i strid med partiets holdning. Hans fremtidige mærkesager vil være de samme, som han har kæmpet for hidtil, nemlig - som listenavnet antyder - natur og velfærd, siger han.
Senere følger en stiftende generalforsamling, og flere har allerede meldt klar til at stille op sammen med ham, siger han. Flere medlemmer af Enhedslistens lokalafdeling har tidligere oplyst, at de ville melde sig ud, ligesom den tilbageværende lokalafdeling har taget kraftigt afstand fra eksklusionen af Ulf Harbo.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.