Mens valgresultaterne fortsat tikkede ind tirsdag aften, stod det klart, at det største kommunale parti i Danmark, Socialdemokratiet, er gået markant tilbage i mange kommuner.
Og for første gang siden kommunalreformen i 2007 er partiet ikke repræsenteret i alle landets 98 kommuner, da partiet har mistet sine mandater på Fanø og Læsø. Det viser en gennemgang, som Ritzau har foretaget.
Statsminister og partileder Mette Frederiksen beklagede ved midnat tirsdag aften valgresultatet, mens de sidste stemmer blev talt op.
- Vi havde regnet med at gå tilbage. Ser man historisk på det, er det oftest sådan, at det store regeringsbærende parti går tilbage.
- Men den her tilbagegang er større, end vi havde regnet med, sagde hun.
Socialdemokratiet skal dykke ned i tallene og årsagerne til, at vælgerne i høj grad har stemt på nogle andre partier, lød det fra statsministeren.
Hun afviste, at det var en fejl at have dannet en regering med Venstre og Moderaterne, selv om det kan have kostet stemmer.
- Jeg kan ikke udelukke, at der er en sammenhæng. Men det får mig ikke til at drage den konklusion, at det var forkert at danne en bred regering, sagde hun.
Stadig størst i nogle kommuner
Natten til onsdag stod det klart, at Socialdemokratiet blandt andet går markant tilbage i Køge, hvor partiets næstformand Marie Stærke er den siddende borgmester.
Socialdemokratiet får 18,6 procent af stemmerne i Køge - en tilbagegang på 13,2 procentpoint.
I højborgen Frederikshavn, hvor stemmeslugeren Birgit Stenbak Hansen trak sig fra borgmesterposten undervejs i valgperioden, bliver partiet mere end halveret og må afgive positionen som største parti til Venstre.
I Lolland Kommune, hvor Socialdemokratiet har haft borgmesterposten siden kommunalreformen i 2007, gik partiet 20,6 procentpoint tilbage i forhold til kommunalvalget i 2021.
Socialdemokratiet er dog fortsat det største parti i kommunen, ligesom det gamle arbejderparti fortsat er det i mange andre kommuner trods nedturen.
På forhånd var det ventet med spænding, om Socialdemokratiet kunne holde skansen i flere af partiets tidligere højborge.
Især i København, hvor Socialdemokratiet har stået til tilbagegang i meningsmålingerne og potentielt kan miste overborgmesterposten efter mere end 100 år ved magten.
Socialdemokratiets overborgmesterkandidat, Pernille Rosenkrantz-Theil, holdt helt usædvanligt sin tale allerede klokken 19.30 på valgaftenen, allerede en halv time inden valgstederne lukkede.
Hun lagde vægt på, at Socialdemokratiet er et parti, der tager ansvar, selv om det er svært.
- Det har vi socialdemokrater altid gjort, og det bliver vi ved med. Vi kæmper, til blodet det sprøjter, sagde hun fra scenen på Arbejdermuseet i København.
Klokken 01.30 natten til onsdag var stemmerne endnu ikke talt op i København.
Framgang i Aarhus
Det var de til gengæld i Aarhus. Her var et lyspunkt for Socialdemokratiet, som med den nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, i spidsen går frem i Aarhus Kommune og bliver største parti med med 30,6 procent af stemmerne.
Også hos det andet regeringsparti Venstre var der tirsdag aften flere kommuner, hvor vælgerne havde sendt partiet markant tilbage.
I Nyborg, hvor Venstres Kenneth Muhs er borgmester, går partiet 17,4 procentpoint tilbage. Og i Lemvig mistede Venstre sit absolutte flertal med en tilbagegang på 15 procentpoint.
I Viborg, hvor borgmester Ulrik Wilbek ikke genopstiller, går Venstre tilbage med 15,4 procentpoint.
Med 84 procent af stemmerne talt op natten til onsdag havde Socialdemokratiet 24 procent af stemmerne på landsplan. Det endelige valgresultat ved sidste valg lød på 28,4 procent af stemmerne til S.
Venstre stod til 19,3 procent af stemmerne på landsplan med 84 procent af stemmerne talt op. Ved valget i 2021 fik partiet 21,2 procent.
Valgaftenen tegnede lidt lysere for De Konservative, som tidligt på valgaftenen havde kapret flere nye borgmesterposter og fastholdt nogle af de hidtidige.
Danmarksdemokraterne, som stiller op for første gang ved et kommunalvalg, er nu blandt de største partier i nogle af landets kommuner.
Intet er sikkert før det konstituerende møde
* Forhandlingerne om konstitueringen i landets 98 kommuner kan i princippet løbe helt frem til det konstituerende møde. Det skal afholdes i perioden fra 1. december til 15. december.
* Indkaldelse til mødet og fastsættelse af datoen foretages af det medlem, der længst har været medlem af kommunalbestyrelsen eller byrådet.
* Hvis flere har været medlem lige længe, tilfalder opgaven det ældste af medlemmerne.
* På det konstituerende møde bliver de politiske aftaler om borgmesterpost og udvalgsposter endeligt bekræftet. Først herefter er aftalerne bindende.
* Borgmesteren og viceborgmesteren bliver valgt ved flertalsvalg blandt medlemmerne af kommunalbestyrelsen.
Kilde: Ritzau, Kommunernes Landsforening (KL), Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
/ritzau/
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
