Vækstiværksætteri har længe været et erhvervspolitisk mantra herhjemme. Men dette er ved at ændre sig. I 2008 besluttede Folketingets Satspulje at støtte etableringen af Center for Socialøkonomi, som har til formål at udbrede kendskabet til og udbredelsen af den socialøkonomiske virksomhedsform hen over de næste fire år.
Innovative løsninger til velfærdssamfundet
Socialøkonomisk iværksætteri handler om at løse samfundsproblemer på nye måder ved at kombinere forretningsprincipper med sociale målsætninger.
Danske eksempler herpå er bl.a. Hus Forbi, FISK butikkerne, Huset Venture, Baisikeli, Dynamoen, Minority Design og Specialisterne.
De sociale formål spænder over alt lige fra beskæftigelse af udsatte grupper, dagtilbud til hjemløse og forbedret ældrepleje til nye børneinstitutionsformer eller nye indsatser, der bevarer miljøet.
Socialøkonomiske virksomheder ser samfundets problemer og menneskers behov som en platform for udvikling af nye samarbejdsstrukturer, nye involveringsformer, nye produkter og services, nye forretningsmodeller, og ikke mindst nye velfærdsydelser.
Mentorprogram skal hjælpe socialøkonomiske iværksættere
- Socialøkonomiske virksomheder har potentiale til løse en række af velfærdssamfundets udfordringer. Men Danmark har brug for en ny social iværksætterkultur, hvis potentialet skal indfris. Og dette kræver et tæt samspil med private virksomheder, offentlige myndigheder og frivillige organisationer, forklarer centerets direktør Lars René Petersen.
Derfor har Center for Socialøkonomi udviklet bl.a. et mentorprogram, som gør det muligt for etablerede virksomheder at bidrage med (forretnings)sparring og dele ud af sit netværk til en udvalgt socialøkonomisk virksomhed, som er under opstart eller som ønsker at udvikle sin forretning til et nyt niveau.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.