Én statsforvaltning kasserede dog kun sager, der hørte til en del af statsforvaltningens område. Kassationen skete i forbindelse med sammenlægningen af de 14 statsamter til fem statsforvaltninger den 1. januar 2007.
I samarbejde med det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium besluttede statsforvaltningerne at der ikke var behov for at gemme en stor del af de sociale sager på myndighedernes arkiv. Sagerne kunne makuleres, fordi bilagene efter statsforvaltningernes opfattelse sandsynligvis kunne findes i arkiverne hos landets kommuner.
- Der er grund til at være bekymret for borgernes retssikkerhed, udtaler ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen.
- Hvis man som borger ønsker, at ens sag om f.eks. førtidspension eller kontanthjælp skal bedømmes igen af myndighederne, kan man risikere at ankemyndighedens bedømmelsesgrundlag er mangelfuldt, fordi bilag i sagen er makuleret.
Han fastslår også, at statsforvaltningen – uanset at en sags dokumenter er sendt til kommunen – stadig har ansvaret for at dokumenterne gemmes forsvarligt.
Ombudsmanden tager i udtalelsen udgangspunkt i arkivbekendtgørelsens betingelse om at myndigheder ikke må kassere bilag i en sag så længe der er et ”retligt eller administrativt behov”. Han påpeger at myndigheder ved deres overvejelser om hvornår de rydder op og kasserer bilag fra deres eget arkiv, bør lægge sig op ad de almindelige forældelsesregler, der kræver at dokumenter gemmes 3, 5, 10 eller 20 år afhængig af sagen.
Både Velfærdsministeriet og statsforvaltningerne har i svar til ombudsmanden oplyst, at de tager ombudsmandens kritik til efterretning, og at retningslinjerne for at kassere sager er blevet revideret.
Hans Gammeltoft-Hansen har også valgt at se nærmere på spørgsmålet om Statens Arkivers tilsynsrolle. Han har derfor taget dette spørgsmål op over for Rigsarkivaren.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.