
Der er håb om, at antallet at ghettoer kan blive kraftigt reduceret i de kommende år. Det mener socialminister Benedikte Kiær (K) efter dagens møde med repræsentanter fra de 17 kommuner, der har ghettoer.
Socialminister Benedikte Kiær:
- På mødet er der kommet en række gode idéer og tanker til, hvordan vi sammen - stat og kommuner - kan bruge redskaberne fra den ghettopakke, der netop er trådt i kraft.
De kommuner, der er på ghettolisten, får adgang til målrettede tilskud og en række initiativer, som skal nedbringe kriminaliteten, antallet af arbejdsløse og antallet af beboere med anden etnisk baggrund end dansk.
I den kommende tid vil en række kommuner med ghettoer indgå strategiske samarbejder med regeringen om konkrete projekter, der kan nedbringe ghettoiseringen.
- Ghettopakken rummer historisk mange penge. Det er også nødvendigt, for der er ingen nem genvej til færre antal ghettoer. Efter dagens møde forventer jeg, at de kommuner, der har ghettoer, bidrager stærkt og aktivt til at løfte opgaven, siger Benedikte Kiær.
Hovedparten af 'de historisk mange penge' kommer fra Landsbyggefonden.
mou
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.