Rigsrevisionen:
Socialministeriet skal stramme tilsyn med satspuljemidler

Hvis det står til Rigsrevisionen kan kommunerne i fremtiden forvente en meget mere nidkær kontrol af de satspuljeprojekter, man har fået støtte til fra Socialministeriet.

I en ny beretning om administationen af de mange millioner kroner, som hvert år uddeles af partierne bag det såkaldte satspuljeforlig, kræver Rigsrevisionen at Socialministeriet strammer kontrollen med projekterne betydeligt.

Det er en forudsætning for støtte fra satspuljen, at projekterne medfører meraktivitet - eller tilvækst - på det område, projektet omfatter. Hvis der for eksempel oprettes et nyt værested for hjemløse, skal der rent faktisk også komme nogle hjemløse på værestedet, og tilbuddet skal forbedre deres situation.

Rigsrevisionen mener at der gøres alt for lidt for at undersøge, om projekterne virker:
"I betragtning af de mange og store puljeordninger, som Socialministeriet forvalter, burde ministeriet efter Rigsrevisionens vurdering for længst have udarbejdet en model for, hvordan ministeriet bedømmer, om tilskud medfører tilvækst" skriver revisionen, som fortsætter:
"Socialministeriet bør stille mere klare krav til beskrivelse af effekt i projektansøgninger og statusrapporter".

En anden forudsætning for støtte fra satspuljen er, at projektet forankres. Efter to år er det meningen, at projektet skal køre videre uden tilskud fra puljen. Støttebeløbet nedsættes med 20 procent årligt. Pengene føres over til det generelle bloktilskud til kommunerne. dog har landets storbyer en særlig ordning, som betyder at de pengene går direkte til kommunernes egen andel af bloktilskuddet.
"Socialministeriet bør mere aktivt medvirke til, at finansieringsmodellens intentioner realiseres" mener Rigsrevisionen.

Projekter i storbyerne skal være varige. Men de øvrige kommuner, som får penge fra en ansøgningspulje, beslutter suverænt om projekterne skal fortsætte. Ministeriet har ikke udmeldt noget om forankring i forbindelse med ansøgnings-puljeprojekterne.
"Dette er efter Rigsrevisionens opfattelse uheldigt, idet hensigten med begge puljer er, at projekterne skal forankres" skriver revisionen.

Ministeriet bør også uddybe de målsætninger, som ministeren uddeler støtte efter.
"Socialministeriets sagsbehandling af ansøgninger har ikke systematisk koblet de enkelte ansøgninger med de målsætninger for Puljen, som er beskrevet i vejledningen" står der i beretningen.

Fakta
I 2002 afsatte partierne bag satsreguleringspuljen et be-løb på 517 mio. kr., som frem til 2005 skulle bidrage til at styrke indsatsen for de udsatte grupper. I 2005 indgik partierne et nyt forlig for de kommende fire år.

De socialt udsatte grupper omfatter efter Socialministeriets vurdering:
? 7.000 prostituerede
? 11.000 hjemløse
? 14.000 behandlingskrævende stofmisbrugere
? 22.000 behandlingskrævende sindslidende
? 25.000-50.000 behandlingskrævende alkoholmisbrugere

Siden 2002 er tilskud fordelt via en særlig kombination af direkte statstilskud og bloktilskud. Puljen er delt i en storbypulje til de 6 største byer, en ansøgningspulje, en pulje til børn af socialt udsatte grupper og endelig en pulje til centrale initiativer.

Rigsrevisionen har undersøgt administrationen af 40 ansøgningspuljeprojekter og 88 storbypuljeprojekter ud af i alt 218 støttede projekter 2002-2005.

Storbypuljen var den største med en ramme på 315 mio. kr. Landets 6 største kommuner, København, Frederiksberg, Odense, Århus, Aalborg og Esbjerg, samt de amter, hvor kommunerne er beliggende, har fået del i storbypuljen.

Ansøgningspuljen, som var på 120 mio. kr., har alle haft adgang til at søge. Tilskuddene er givet på baggrund af ansøgninger til Socialministeriets departement. Der blev ansøgt om i alt 860 mio. kr., fordelt på 252 projekter, og 40 projekter blev godkendt.

Desuden var der en ansøgningspulje på 20 mio. kr. til børn af socialt udsatte grupper og en restpulje til centrale initiativer på 62 mio. kr.