dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Socialpædagoger støtter børne-reform

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) foreslår en barnets reform. Socialpædagogernes forbundsformand Kirsten Nissen hilser en reform af området velkommen
14. MAJ 2008 13.14
Karen Jespersen har på baggrund af den seneste tids medieomtale af sager, hvor kommuner ikke har fjernet udsatte børn fra hjemmet, fremlagt planer om at rydde op på området.

- Det er på høje tid, vi får set det her område efter i sømmene. Og jeg synes der er mange gode takter i velfærdsministerens forslag. Blandt andet forslaget om at oprette regionale centre, der skal hjælpe kommunerne med de tunge sociale sager, synes jeg lyder fornuftigt.

- Vi har jo længe slået til lyd for oprettelse af de såkaldte ressource-centre, hvor man samler al relevant viden og kompetencer i en samlet hat. Det er bare utroligt vigtigt, at disse centre får nogle reelle beføjelser i forhold til kommunerne, så der ikke udelukkende bliver tale om, at centrene skal yde kommunerne rådgivning, som kommunerne så efterfølgende kan vælge at se bort fra. De regionale centre skal have beføjelser så de gør en forskel, siger Kirsten Nissen.

- Karen Jespersens forslag om at belønne de kommuner, der tager deres opgave alvorligt og rent faktisk sætter ind med den nødvendige tidlige indsats over for udsatte børn, synes jeg giver god mening. Så jeg ser frem til at se, hvad der kommer ud af arbejdet med ”barnets reform”, siger Kirsten Nissen.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/socialpaedagoger-stoetter-boerne-reform

GDPR