dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Socialrådgivere sagde nej - får gylden pris

Dansk Socialrådgiverforening uddeler for første gang prisen "Den gyldne Socialrådgiver". Den går i år til 15 socialrådgivere i Kalundborg
24. NOV 2008 7.11
KALUNDBORG: 15 socialrådgivere fra Kalundborg hædres med Den gyldne Socialrådgiver 2008, fordi de højt og tydeligt meddelte kommunens politikere, at de ikke længere turde tage ansvaret for, at kommunens udsatte børn får den støtte og hjælp de har brug for.

Og det er netop modet til at sige fra, som socialrådgiverne belønnes for med prisen Den gyldne Socialrådgiver 2008. Ved prisoverrækkelsen på Dansk Socialrådgiverforenings repræsentantskabsmøde 22. november sagde socialrådgivernes formand Bettina Post:

- I får prisen, fordi I har vist faglig ansvarlighed, personligt mod og stor processuel sikkerhed ved over et længere forløb at sejle op mod alvorlige beslutninger i Kalundborg Kommune om nedskæringer i forvaltningen. Nedskæringer, der efter jeres vurdering ville have ført til, at lovens krav til behandlingen af børnesagerne ikke længere ville kunne overholdes.

I et brev til borgmesteren, byrådspolitikerne og den administrative ledelse gav socialrådgiverne krystalklart udtryk for deres opfattelse af situationen:

”Alt i alt vokser arbejdsmængden markant, dels med flere sager, der drejer sig om de socialt udsatte børn, men herudover med børnehandicapsager og tilsyn med plejefamilier, som ikke er vores kerneområder, og som vi ikke har kompetencer og erfaring med. Konsekvensen er, at vi ikke længere kan tage ansvar for, at den sociale lovgivning bliver overholdt.”

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/socialraadgivere-sagde-nej-faar-gylden-pris

GDPR