dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Socialrådgivere tør ikke give slip

Belastede familier kan nå langt ved hjælp af den såkaldte familierådslagnings-model, men den bliver trods gode erfaringer sjældent taget i brug
18. FEB 2007 7.37
Filosofien bag den såkaldte familierådslagnings-model går ud på give familier med sociale problemer mulighed for selv at finde en løsning, inden det offentlige tager over. Det skal ske ved at holde socialrådgivere og andre eksperter udenfor og i stedet lade familien om at tale sig frem til en løsning.

Meget tyder imidlertid på, at de professionelle rådgivere har mere end svært ved at give den opgave fra sig.
Selvom modellen i 2005 og 2006 blev introduceret for medarbejdere fra mere end 80 af landets kommuner, har mindre end 25 procent af socialrådgiverne taget metoden i brug, skriver Kristeligt Dagblad.
Og det på trods af, at erfaringerne viser, at 9 ud af 10 familier er i stand til at lave effektive handleplaner uden de professionelles hjælp.
Det kan være planer om alt fra, hvem der fremover skal have ansvaret for at børnene kommer i skole til, om børnene fremover skal bo hos en plejefamilie.

Svært at overlade ansvaret
En del af forklaringen skal findes i, at rådgiverne har svært ved overlade ansvaret til de belastede familier, lyder det fra bl.a. Helle Stærmose, konsulent i Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service.

Styrelsen skal nu undersøge, hvordan kommunernes medarbejdere fremover kan blive mere fortrolige med metoden og bedre til at benytte den i praksis.


Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/socialraadgivere-toer-ikke-give-slip

GDPR