Kravet er klart fra socialrådgiverne: Kommunerne skal sætte en grænse for, hvor mange sager den enkelte medarbejder må have.
Det sker i kølvandet på arbejdsmiljøsagen fra Tønder Kommune, hvor Arbejdstilsynet for nylig gav et strakspåbud til børne- og familieafdelingen efter alvorlige problemer med arbejdsmiljøet og risiko for medarbejdernes helbred, der blandt andet kom af øget arbejdspres.
Det kunne DK Nyt i går beskrive efter at have fået aktindsigt i påbuddet fra Arbejdstilsynet.
Afgørende for kvaliteten
Ifølge forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch er sagen langtfra en enlig svale. Hun har dog læst påbuddet og mindes ikke at have set en så alvorlig sag før.
- Det er uden tvivl en meget alvorlig situation for de berørte medarbejdere og borgerne, hvis sager de behandler. Men det er desværre ikke sjældent, at vi ser kommuner, hvor der er lignende problemer, siger Signe Færch.
En ny beretning fra Rigsrevisionen viser samtidig, at der er fejl i 69 procent af de undersøgte sager om udsatte børn – blandt andet fordi tidsfrister ikke overholdes. Derfor bør kommunerne selv fastsætte et loft over sagstal, lyder det fra foreningen.
- Der bliver nødt til at være en grænse for, hvor mange børn vi kan have ansvaret for. Og hvis man ikke vil sætte en grænse, så får man det problem, vi ser nu, siger Signe Færch.
Dansk Socialrådgiverforening arbejder i dag med vejledende sagstal på mellem 18 og 28 sager på børneområdet, men i praksis sidder nogle rådgivere med langt flere. Ansatte i den pågældende børne- og familieafdeling i Tønder Kommune har berettet om, at de sidder med en sagsstamme på op mod 50 sager.
- Det er helt afgørende, hvis vi skal løfte kvaliteten på det her område. Som socialrådgivere har vi ansvaret for nogle af de allermest udsatte børn i Danmark, siger hun og forklarer videre:
- Når vi sender børn i daginstitution, så er der minimumsnormeringer for at sikre, at der er nok voksne til at passe på dem. Når de selvsamme børn oplever alvorlig mistrivsel, bliver udsat for vold og omsorgssvigt, så er der i dag ingen grænser for, hvor mange andre børn den socialrådgiver, de møder, har ansvaret for. Det synes jeg ikke, vi kan være bekendt.
“Alle alarmklokker skal ringe”
Også Mie Vode Moll, regionsforkvinde i Dansk Socialrådgiverforening Syd, reagerer kraftigt på sagen fra Tønder.
- Jeg blev ærligt talt rasende, da jeg læste det, fordi jeg simpelthen ikke synes, at det hører hjemme på vores arbejdsmarked.
Hun efterlyser, at kommunerne i højere grad arbejder forebyggende frem for først at reagere, når Arbejdstilsynet griber ind med et rødt kort.
- Uanset hvor vi er henne i landet og i hvilken kommune det er, så synes jeg, at alle alarmklokker skal ringe i en kommune, når tilsynet går ind og bruger ordene “straks”, “akut” og “betydelig fare”, siger hun.
- Det vidner noget om, hvor vi er på bekymringsbarometret for de ansattes ve og vel. Men jeg ved også, at socialrådgiverne samtidig sidder og er lige så bekymrede for den kvalitet, de kan levere, når de er i sådan en slags situation og arbejder under de vilkår.
Arbejdstilsynet har afsluttet sagen i Tønder Kommune, hvor afdelingen blandt andet har ansat tre socialrådgivere midlertidigt i en periode på seks måneder for at mindske arbejdspresset og give overskud til de andre faste medarbejdere.
KL afviser loft
Kommuner kan dog ikke nøjes med midlertidige løsninger som ekstra hænder eller vikarer, understreger Mie Vode Moll.
Både hun og Signe Færch mener, at sagstallene i nogle kommuner bør ligge endnu lavere end de nuværende anbefalinger, særligt hvor socioøkonomiske forhold øger antallet af komplekse sager.
- Christiansborg har jo lagt ansvaret for at regulere et eventuelt loft over sagstal hos kommunerne. Senest drøftede vi nationalt fastsatte lofter i forbindelse med tilblivelsen af Barnets lov, og der valgte man ikke at gøre det, siger Mie Vode Moll.
- Derfor er rammerne for arbejdet fortsat et ansvar, som påhviler kommunerne. Det er derfor, jeg kalder på kommunerne. Fordi man har politisk sagt, det varetager kommunerne godt selv, og derfor så vil jeg gerne se dem løfte den opgave.
Hos KL afviser man imidlertid, at et fast loft er den rette løsning. Christian Harsløf, direktør i KL, udtaler i et skriftligt svar til DK Nyt:
”KL mener ikke, at der skal indføres et loft over antal sager per sagsbehandler. Der kan være stor forskel på tyngden i de konkrete sager, og om man er en meget erfaren eller helt nyuddannet socialrådgiver. Der ligger en stor ledelsesopgave i at sikre en god struktur og at turde sætte en grænse for, hvad socialrådgiverne skal bruge deres tid på. Det ved vi, at der er stort fokus på i kommunerne”, lyder det.
“Fx tjekker mange jævnligt op på, hvordan antallet af sager og tyngden i sagerne ser ud for den enkelte sagsbehandler, så man kan justere til, hvis der er behov. Det er vigtigt, at det fokus fortsætter.”
Redaktionen har spurgt Trille Camilla Nikolajsen, som er fagchef hos Børn, Familie & Ungeindsatsen i Tønder Kommune, om kommunen påtænker at indføre et decideret loft over sagstallet en socialrådgiver må sidde med. I et skriftligt svar lyder det:
"Antallet af sager er vigtigt, men det kan bestemt ikke stå alene. Sagernes variation og kompleksitet kan man ikke putte i et excelark. Rammerne og et godt arbejdsmiljø har derfor vores særlige opmærksomhed."
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
