
Godt halvdelen af forstanderne på de sociale tilbud oplyser, at deres nye kommunale arbejdsgiver vil spare på området.
Det forudser forstanderne for 500 døgninstitutioner for børn og unge, bo-tilbud for handicappede, behandlings-centre og andre sociale tilbud i et rundspørge, Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har foretaget forud for forbundets kongres i morgen.
Næsten to ud af tre regner med, at de fremover får flere målgrupper end i dag. Kun 14 procent regner slet ikke med at få andre brugergrupper ind.
Strammere visitation
Lidt flere end hver femte forstander siger desuden, at de nye arbejdsgivere vil stramme visitationen til tilbudene fremover. Det kan for eksempel betyde, at brugere skal flytte, hvis kommunen finder et billigere tilbud.
- I dag er de sociale tilbud jo mange menneskers bolig. Man kan ikke bare flytte folk fra deres eget hjem, fordi man synes, de skal bo et andet sted, siger formand for SL, Kirsten Nissen.
Behov for skræddersyede tilbud Næsten to ud af tre forstandere regner med at få flere brugere med vidt forskellige problemer under samme tag.
- Specielle problemer behøver specielle løsninger, og derfor er der brug for de skræddersyede tilbud. Det er jo ikke ret mange mennesker, vi taler om, og det må være en kerneopgave for vores velfærdssamfund at sikre målrettet hjælp til samfundets mest udsatte borgere, siger Socialpædagogernes formand Kirsten Nissen.
Rundspørgen viser også, at mange forstandere føler sig godt modtaget af de nye kommuner, selvom processen er hektisk.
/mel
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.