- Hvis det står til regeringen, får hovedstaden ingen letbane langs Ring 3. Transportministeren kalder trængselsproblemerne langs Ring 3 for et lokalt problem, som kommunerne selv må løse. Dermed flygter regeringen fra sit ansvar og lader 350.000 borgere i stikken, siger Gladsaxes borgmester.
Mens den ene letbane efter den anden ser dagens lys med det formål at løse trafikproblemerne rundt om i Europa, var der ikke nogen letbane til hovedstaden i det længe ventede forslag til transportinvesteringsplan, som regeringen fremlagde mandag.
Dermed afliver regeringen i praksis den skinnebårne løsning i form af den letbane, som en række hovedstadskommuner sammen med Region Hovedstaden har anbefalet med opbakning fra Infrastrukturkommissionen.
Serveret på et sølvfad
- Regeringen viser fuldstændig mangel på visioner, når det gælder om at løse trafikproblemerne på tværs af hovedstadsområdet. Den foreslår roadpricing for at nedbringe trafikken uden at give borgerne et reelt alternativ til bilen. Vi er en gruppe kommuner, som sammen er villige til at putte penge i en letbane. Vi har lavet hele forarbejdet i form af et omfattende analysearbejde, som viser, at en letbane er den oplagte løsning på hovedstadens trængselsproblemer.
- Dermed har vi serveret projektet på et sølvfad for regeringen. Og så vælger regeringen at skrotte projektet til fordel for busser, selvom vi ved, at folk ikke vil køre i bus. Jeg er målløs, siger formanden for Letbanesamarbejdet Ring 3, Gladsaxe Kommunes borgmester Karin Søjberg Holst (S).
Kommunerne må selv betale
I transportinvesteringsplanen beskrives en letbane langs Ring 3 som en omkostningstung og dårlig samfundsøkonomisk løsning. Transportminister Lars Barfod (K) kaldte i forbindelse med offentliggørelsen af planen de massive trafikproblemer i hovedstadsområdet for et lokalt problem. Så kommunerne er derfor velkomne til selv at betale, hvis de ønsker en letbane langs Ring 3, sagde han og understregede, at regeringen foretrækker en højklasset buslinje.
Regeringen modsiger sig selv
- En letbane er en bæredygtig løsning, som har nogenlunde den samme samfundsøkonomi som Metrocityringen. Faktisk koster den kun dobbelt så meget som de busser, regeringen ønsker. Men i modsætning til busser er den en langsigtet investering. Regeringen er med til at finansiere Metrocityringen og nævner den i planen i samme åndedrag som Femerbroen. Derfor er det selvmodsigende og ansvarsforflygtigende at kalde de massive trafikproblemer på tværs af hovedsstadsregionen for et lokalt problem, siger Karin Søjberg Holst.
Kollektiv transport fremhævet
I debatten forud for offentliggørelse af transportinvesteringsplanen har den kollektive trafik været fremhævet som et af de primære indsatsområder til gavn for mobilitet, vækst og miljø. Investeringsplanen fastlægger statens transportinvesteringer helt frem til 2030. Derfor mener kommunerne i Letbanesamarbejdet Ring 3, at en letbane skal med på investeringsplanen nu, hvis den kollektive trafik på tværs af hovedstaden skal forbedres, inden trængselsproblemerne bliver for massive.
Trængsel koster milliarder
Det skuffende indhold i transportinvesteringsplanen er det svært at se, hvornår et af hovedstadsområdets største trafikale problemer bliver løst. I 2001 kostede trængslen i hovedstadsområdet 5,7 milliarder kroner. og den pris vil i 2015 være steget til 11,5 milliarder kroner. Biltrafikken i hovedstadsområdet vil stige med 37 procent frem mod 2015, og det er især på den tværgående trafik. Derfor har infrastrukturkommissionen også peget på den dårlige kollektive trafik på tværs af hovedstadsområdet som et af de trafikproblemer, der under alle omstændigheder skal løses.
På ønskeseddelen i mange år
Kommunerne i Letbanesamarbejdet har haft en letbane på ønskeseddelen de sidste mange år. Derfor indgik de sammen med Region Hovedstaden for snart et år i et samarbejde om at gøre en letbane langs Ring 3 til virkelighed.
I fællesskab hyrede de det rådgivende ingeniørfirma COWI til at udarbejde en analyse af projektet. Resultaterne blev offentliggjort i september og konkluderede blandt andet at:
• En letbane langs Ring 3 vil tiltrække 58.000 passagerer i døgnet
• Op til 7.000 bilture dagligt vil blive erstattet af ture med letbanen
• Op til 12.000 flere vil rejse med kollektiv trafik hver dag
• Turen fra Lundtofte til Ishøj kan gøres på 44 minutter mod 68 minutter med S-bus
• En letbane fra Lundtofte til Ishøj og Brøndby Strand koster 5,8 milliarder kroner.
Letbanen vil løfte hovedstaden
- Hvis ikke der gøres noget nu, vil trafikken sande endnu mere til end i dag – til skade for bilister, rejsende med kollektiv transport og miljøet. Jeg synes derfor, at regeringen skal se en gang til på Letbanesamarbejdets tilbud om at gå med i finansieringen af letbanen. For det er vigtigt, at den kommer med i den endelige transportinvesteringsplan, som partierne nu skal forhandle om. Letbanen er et projekt, der vil løfte hele hovedstaden, og som vil være med til at gøre hovedstaden til det kraftcenter for vækst og innovation, som regeringen ønsker. Letbanen er et visionært bud på, hvordan trafikken på tværs af hovedstadens S-togslinjer kan blive kollektiv. Og en letbane vil kunne stå klar allerede i 2018, hvis arbejdet går i gang nu, siger Karin Søjberg Holst.
Ingen letbane uden regeringsstøtte- Regeringen ved godt, at det ikke er muligt for kommunerne at finde så mange penge selv i en situation, hvor kommunerne er økonomisk trængte. Så hvis regeringen ikke kommer med en kontant opbakning til en letbane langs Ring 3, går arbejdet med visionen helt i stå. Og så kan de belastede pendlere godt skyde en hvid pil efter en løsning på trængselsproblemerne på tværs af Hovedstadsområdet, påpeger Karin Søjberg Holst.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.